17. december 2018
Ramsø Musikhus uge 46
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dobbelt koncert med Erik Grip og Jane & Shane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dobbelt koncert med Erik Grip og Jane & Shane
Heden - 16. november 2018 kl. 11:47
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ramsø Musikhus afholder d.16.november en særlig dobbelt koncert med Erik Grip og Jane & Shane.
Denne aften bliver, som nok den sidste i Ramsø Musikhus, en helt særlig koncert. Bestyrelsen har valgt at hyre Erik Grip for at knytte den Røde tråd tilbage til 1982, hvor Ramsø Musikhus blev stiftet.
Erik Grip stod dengang sammen Jens Kristensen på scenen i Ramsømagle Forsamlingshus og denne koncert blev startskuddet på Ramsø Musikhus. Efter denne optakt med Erik Grip overtager "Jane & Shane" scenen, hvorfra de med deres lette, lyse, optimistiske og livsbekræftende musikglæde skal stå som symbol for det, der altid har været meningen med Ramsø Musikhus. Musikken er nu engang bare bedst, når den opleves LIVE.
Denne koncert bliver formentlig den sidste koncert i Ramsø Musikhus, da den siddende bestyrelse har set sig nødsaget til at kaste håndklædet i ringen. Musikhuset har igennem de sidste år måtte konstatere at konkurrencen fra de omkringliggende musikudbydere har været for stor. Vi har simpelthen ikke solgt nok billetter til vores arrangementer.
Ramsø Musikhus har i dette efterår rundet vores 36. år som musiksted herude på landet imellem Gadstrup og Viby - midt ude på marken, som mange af vores kunstnere har beskrevet det.
Ramsø Musikhus har haft 36 fantastisk år og afholdt ikke mindre en 240 koncerter og med et spænd af kunstnere som Bjørn Afzelius, Anne Linnet og Lars Lilholt (da de endnu var til at have på vores lille scene tilbage i 1986), den elskede kunstner Poul Dissing og hans sønner & Lass, Johnny Madsen, Jacob Dinesen, Folkeklubben og sådan kunne vi blive ved at fremhæve den ene store musikoplevelse efter den anden.
Det er svært at forestille sig at det kommende koncertarrangement skulle være det sidste i Ramsø Musikhus historien. Det er da også bestyrelsens store håb, at der ved de følgende 2 på hinanden afholdte generalforsamlinger til februar næste år, møder nye kræfter op der har mod på at tage over. Det er et stort ønske fra bestyrelsen at nye kræfter med ny energi og ideer til et fornyet koncept kunne videreføre det gamle Ramsø Musikhus.
Se detaljer for koncerten og køb dine billetter på hjemmesiden www.ramsoemusikhus.dk.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk