20. maj 2019
Fuglereservat 1 uge 20
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den gode historie om Fuglereservatet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den gode historie om Fuglereservatet
Heden - 14. maj 2019 kl. 12:55
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fuglereservatet har inden for de sidste par år fået en del henvendelser med efterspørgsel på en guidet tur, hvor reservatets historie vil være hovedfortællingen. Derfor inviterer Kværkeby Fuglereservats Venner nu til et arrangement for alle interesserede fra nær og fjern.
Siden støtteforeningens start i 2010, har der været rigtigt mange naturinteresserede gennem fuglereservatet til et utal af guidede ture, særarrangementer, børnedage og fiskedage for børn. Der holdes ca. 20 forskellige arrangementer om året – lige fra foredrag om havørnen, snapseture, nattergaleture, blomsterture og meget mere. Altid med besøg af meget engagerede mennesker med stor spørgelyst. Og ikke mindst også mange med meget stor viden om naturen. Derfor kan der virkelig hentes inspiration og viden på turene. Især fordi den samlede viden blandt alle deltagere er meget stor – og alle deler heldigvis gerne ud af deres viden.
De sidste år har pænt over 400 husstande været medlemmer af foreningen, der nu ejer reservatet og står for vedligeholdelse og udvikling. Gennem foreningens arbejde tiltrækkes rigtig mange naturinteresserede fra hele Sjælland og foreningen har på ganske få år gjort reservatet til et af de store fyrtårne i Ringsted Kommune.
Det hele startede i 1970, hvor Gunner Goddik, en legetøjsgrosserer fra Nærum - købte den første bid af reservatet fra Rosengården i Kværkeby. Dette blev senere til mange flere opkøb fra forskellige lodsejere. I august 2010 overtog foreningen Kværkeby Fuglereservats Venner reservatet efter et stort og omfattende arbejde med at samle midler til købet. Alt dette og meget mere vil der blive fortalt om på den guidede tur torsdag Sden 23. maj kl. 19. Her vil Peter Hansen, der har været med fra foreningens start, gå en tur i reservatet sammen med alle, der ønsker at kende lidt mere til den gode historie.
Undervejs vil der, som tillægsgevinst, måske også være mulighed for at høre nattergalen og se den smukke blomst, brudelys. Stien rundt i reservatet er farbar med almindeligt fodtøj, men tag alligevel tøj på, der passer til vejret. Tilmeldelse er ikke nødvendig. Mødestedet er parkeringspladsen på Bjergvej 77 mellem Vigersted og Kværkeby.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk