17. januar 2021
Ønsketræet i Spar Borup, som forhåbentlig kan være med til at skabe ekstra juleglæde både hos givere og modtagere af gaver.
Ønsketræet i Spar Borup, som forhåbentlig kan være med til at skabe ekstra juleglæde både hos givere og modtagere af gaver.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borup har fået et Ønsketræ

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borup har fået et Ønsketræ

Ønsketræet, der er sat op i Spar Borup, giver mulighed for at opfylde et julegaveønske fra et barn i en økonomisk udfordret familie.

Opdateret 10. december 2020 kl. 10:31
Heden - 09. december 2020 kl. 08:30
Af Marie Louise Rasmussen

Julen er hjerternes tid, og nu er muligheden der for at sprede lidt ekstra hjertevarme til familier, der har svært ved at få økonomien til at række til julegaver til børnene.

I Spar Borup er der nemlig blevet sat et Ønsketræ op, og her er det muligt for udfordrede familier at skrive ønsker for deres barn eller børn. Så vil forbipasserende, der har lyst til at give en ekstra julegave, kunne tage et passende ønske med sig og opfylde det.

Det er Borup-borger Tina Skjold, som har taget initiativ til at få Ønsketræet sat op i Borup, og hun har fået støtte fra Diana Chabert som repræsentant for Borup Borgerforening. Foreningen har købet et "evighedsjuletræ" og en lille rød postkasse, som kan bruges år efter år, hvis projektet bliver en succes.

Rent praktisk foregår det sådan, at der hænger en masse kort sat sammen to og to, med samme nummer på.

Hvis man ønsker sig en gave, skriver man barnets ønske samt køn og alder på det ene kort og lader det hænge på træet. Det andet kort skriver man barnets navn, adresse og ønske på og kommer i den røde postkasse.

Ønsker man at give en gave, kigger man på ønskerne, der hænger på træet. Finder man et ønske, man kan indfri, tager man kortet af træet og passer godt på det.

Når man har gaven klar, pakker man den ind og afleverer den sammen med kortet med ønsket hos Diana Chabert fra Borup Borgerforening på Ryeskovvej 18.

Den 22. december vil julemanden så komme ud på børnenes adresser med gaverne.

Vejledningen hænger også på træet, og er man i tvivl, kan man læse mere eller skrive et spørgsmål på Facebooksiden "Ønsketræet - 4140 Borup".

Tip os

57522288


heden@sn.dk

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk