17. maj 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borup Lægehus skal flytte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borup Lægehus skal flytte

Sommeren 2021 rykker Lægehuset i Borup til nye lokaler på Møllevej 17. Formålet med flytningen er at få mere plads.

Heden - 20. september 2020 kl. 10:51
Af Marie Louise Rasmussen

Fra næste sommer skal patienter, der hører til hos Lægehuset i Borup, vænne sig til at gå et andet sted hen, når de skal til lægen. Fremover bliver adressen Møllevej 17 - det gamle privathospital - i den anden ende af byen.

"Det er lidt længere fra stationen, men stadig i byen og tæt på plejehjem og ældreboliger. Der er altid nogle ulemper, men mange fordele, synes vi."

Sådan lyder det fra Jakob Sønderstrup, den ene af de tre læger, der driver lægehuset i Borup.

Den helt store fordel ved flytningen er, at der bliver mere plads. Lægehuset får til huse i den ene længe af det gamle privathospital - den del, der vender mod plejehjemmet og Ullehøj.

Her får de mere end 1600 kvadratmeter at boltre sig på. Og det kommer til at gøre en forskel.

"Vi har for lidt plads, hvor vi er nu. Vi har måttet sige nej til studerende fra universitetet, og vi har også nogle gange måttet lade læger eller sygeplejersker afspadsere, fordi der simpelt hen ikke var et lokale, de kunne være i," fortæller Jakob Sønderstrup.

Den gode plads vil også gøre det muligt at invitere andre sundhedsprofessionelle ind på fremlejevilkår, f.eks. jordemødre, diætister og lignende.

Parkeringsforholdene bliver også væsentligt forbedret, når lægehuset flytter til den nye adresse.

Det helt store spørgsmål er så, om det bliver lettere at komme igennem på telefonen til lægehuset, og om man hurtigere kan få en tid til konsultation.

Og her er svaret ikke helt entydigt, for der er flere faktorer, der spiller ind, fortæller Jakob Sønderstrup.

"Vi håber selvfølgelig, at det bliver bedre, men der er to flaskehalse. Den ene er pladsen, og det løser vi ved at flytte til det nye sted, hvor vi lettere kan øge vores kapacitet. Den anden flaskehals er personale og økonomi, og der er fra regionen sat et loft for, hvor meget vi må omsætte for. Så derfor kan vi ikke bare ansætte alle de læger, vi har lyst til. Det skyldes, at regionen vil sikre sig, at udgifterne til lægehuse ikke bliver for høje i forhold til det budgetterede."

At flytningen bliver sat i gang netop nu, skyldes, at lejekontrakten for det nuværende lejemål stod til genforhandling.

"Vi lejer hos regionen, og en tredje part ejer bygningen. Men regionen vil trække sig ud, så derfor er det nu, der skal ske noget. Og vi har kigget på det gamle privathospital i mange år og også forhandlet lidt, blandt andet om at bo til leje deroppe. Men det ville blive alt for dyrt."

Derfor er det endt med, at lægehuset har købt Møllevej nr. 17. Til en god pris, fortæller Jakob Sønderstrup, som ikke vil komme det nærmere.

Tidligere har der været sengeafsnit, derefter plejehjem og senest kontor, så der skal bygges en del om, men dog ikke flyttes vægge.

For at sikre, at det nye lægehus vil være fuldstændig funktionsdygtigt fra dag et, er der sat god tid af til at bygge om og renovere, mens det nuværende lægehus stadig vil være i funktion. Den endelige dato for åbningen kendes da heller ikke endnu.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk