27. september 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Amalie fra Viby fik femteplads i blomsterkonkurrence

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Amalie fra Viby fik femteplads i blomsterkonkurrence

Amalie Christensen fra Blomstersnedkeriet i Viby deltog i denne måned i Tivoli Frihedens Blomstercup. Muligheden for at være kreativ er noget af det, hun sætter pris, når hun arbejder med blomster.

Opdateret 02. august 2021 kl. 14:49
Heden - 02. august 2021 kl. 08:30
Af Marie Louise Rasmussen

Da Amalie Christensen fra Blomstersnedkeriet i Viby søndag den 4. juli satte kursen mod Århus, var det med en god portion sommerfugle i maven.

Forude ventede Tivoli Friheden Blomstercup, hvor hun sammen med 19 andre blomsterdekoratører skulle dyste om en god placering.

Konkurrencen bestod af to ukendte opgaver, så ingen havde haft mulighed for at forberede sig hjemmefra. Den første var en Tivoli Friheden-buket, der skulle bindes med blomster i mange forskellige farver. Den anden var en plante-rumdeler, hvor man skulle bygge et stativ, planterne kunne være i.

"Man fik nogle stykker træ, og så skulle man ellers i gang med at save, bore og hamre. Det var udfordrende, men også meget spændende. Man skal være god til at sortere i sine ideer og tænke igennem, hvad der kan lykkes, og hvad der ikke kan," fortæller Amalie.

"I opgave to var jeg ret presset. Det bliver man, men det er spændende at se, hvad man kan klare, når man udfordrer sig selv."

Og det gik da også godt. Amalie blev til sin store overraskelse nr. fem i konkurrencen.

"Jeg kunne godt se, at min buket var blevet rigtig god, men også at der var lidt småfejl i mit plantearrangement. Så da jeg så, at jeg var blevet nr. fem, blev jeg virkelig overrasket. Det havde jeg slet ikke forventet," siger hun.

Glad for det kreative
Amalie har været med i konkurrencer to gange tidligere, bl.a. DM i skills, hvor det blev til en 2. plads. Og hun har bestemt mod på flere i fremtiden.

"Det er rart at få feedback på de ting, man laver, og så er det også utrolig inspirerende. 20 deltagere får stillet den samme opgave, men løser den på 20 forskellige måder. Det kan man lære meget af."

Noget af det, Amalie sætter størst pris på, når hun arbejder med blomster, er muligheden for at være kreativ.

"Man kan lave rigtig meget med blomster. Det handler ikke kun om buketter, men også om bryllupspynt, hårpynt, udsmykning osv. Kun fantasien sætter grænser."

Derfor drømmer hun også om at få nogle større opgaver, som f.eks. udsmykning på messer.

"Jeg har stadig masser at lære, men på et tidspunkt kunne det være fedt at få nogle opgaver, som kræver lidt større armbevægelser," siger hun.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk