15. november 2018
Lys og gys 4 uge 45
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 300 til Lys&Gys fest i Viby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

300 til Lys&Gys fest i Viby
Heden - 06. november 2018 kl. 08:49
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ca. 300 børn og voksne var lørdag med til Lys&Gys fest, som KulturCosmos holdt for femte år i træk. CosmosHallen blev fyldt med spøgelser, skeletter, hekse, klovne og personer med uhyggeligt sminkede ansigter. Også voksne.
Fra kl 17 hjalp 4. a fra Dåstrup Skole – både børn og forældre - hinanden med at servere mad fra deres bod i den ene ende af hallen.
I den anden ende havde KulturCosmos lygteværksted, og her blev der dekoreret rigtig mange glas med lys, som børnene svingede med, mens unge Rasmus Jacobsen sang "Lys, lygtemand, lys" med sin rene, klare stemme. Bag ham på catwalken dansede lygtemænd frem og tilbage og til sidst blev skattekisten båret frem.
Alle børn over 10 år kunne melde sig til guidede gyserture, som foregik fra kl. 18:30 både i CosmosHuset, i haven og mellem træer og buske uden for på hele grunden. Turene sluttede kl. 21 og mere end 20 aktører, både unge og voksne, deltog som skuespillere.
Inde i hallen stod 4. a fra Dåstrup Skole for en spåkonehule samt Det klamme Legeværelse og stillede med dommere til catwalkkonkurrencen, hvor de bedst udklædte vandt præmie senere på aftenen. Førstepræmien var en dramatisk kranie T-shirt.
I halvdelen af sidehallen havde KulturCosmos indrettet et fortællerum, hvor der skulle lyttes til oplæsning via headset. Bl.a. på grund af højt støjniveau fra alle de andre aktiviteter, der foregik i hallen, kom det ikke til at fungere efter hensigten. Men netop Lys&Gys har plads for eksperimenter. .
Lys&Gys er et af de KulturCosmos arrangementer, der har fleste frivillige kræfter involveret. Faktisk var der i år ca. 60 børn og voksne med bag kulisserne.
Uanset hvad 2019 indebærer for CosmosHallen, er der stemning for Lys&Gys i en eller anden form også til næste år. Så sæt allerede nu kryds ved den sidste lørdag i oktober.
Marianne Fogtmann
KulturCosmos PR gruppe

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk