27. september 2020
Spørg eksperterne til råds, hvis du vil vide mere om, hvor de forskellige stauder gror bedst.
Spørg eksperterne til råds, hvis du vil vide mere om, hvor de forskellige stauder gror bedst.
Foto: Agnete Vistar
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havens Dag og lidt om stauder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havens Dag og lidt om stauder
Havetip - 07. september 2016 kl. 06:04
Af Erik Andersen, gartner

Traditionen tro holdes Havens Dag anden søndag i september – i år søndag d. 11 september i de fleste danske havecentre. Dette er en tradition, der startede for 25 år siden, i 1991.
Grunden til, at man startede denne tradition var selvfølgelig, at der netop på denne årstid er rigtig meget inspiration at hente til haven. Mange planter står lige nu i fuld blomst, eller har fine frugter og de første efterårsfarver begynder at vise sig. Alle de forskellige græsser står også lige nu meget fint og endelig er der mange stauder der er smukke lige nu.

Temaet for Havens Dag er i år ”Planter til skærehaven”, hvor der er udvalgt 25 planter, der er specielt gode til buketter. Der er selvfølgelig mange flere end 25, der kan bruges til afskæring, derfor kan det være lidt forskelligt, hvilke planter der er udvalgt i de forskellige havecentre.

arrow Læs også: Havetip: Nu skal hækken klippes

September er den ideelle måned, når det handler om stauder, hvad enten man ønsker en ny plante eller grave de gamle op og dele dem. Mange stauder skal efter en årrække graves op og deles, hvis de fortsat skal være pæne. Grunden til at de skal deles er, at de vokser udad fra midten, og efterhånden dør det midterste af stauden. De fleste stauder kan deles eller omplantes umiddelbart efter afblomstring. Når de genplantes, bruges altid de nye skud, og det gamle døde i midten af planten smides væk.

De fleste stauder skal normalt omplantes efter tre-fem år. Undtaget er pæoner eller bonderoser. De må ikke omplantes, hvis man alligevel gør det, kan der let gå helt op til ti år før blomstringen vender tilbage.

Jorden i et staudebed skal være let og porøs og meget gerne så porøs, at man kan plante de nye stauder med hænderne. Er jorden mere stiv, kan den gøres lettere ved at blande groft grus i jorden og til sidst en god sphagnum. Når dette er blandet, vil jorden være meget dejlig at arbejde med.
Stauderne plantes i næsten samme dybde, som de har stået før, dog må de fleste gerne plantes en-to centimeter dybere. Den eneste undtagelse er igen bonderosen, hvis den plantes for dybt, går der meget lang tid, før den blomstrer igen.

Planteafstanden for stauder afhænger lidt af, hvorledes de vokser. De hurtig-og kraftigvoksende plantes med en afstand på ca. 50 x 50 cm eller 40 x 40 cm. Dette svarer til fire-seks planter pr. kvadratmeter.
De moderatvoksende planter plantes med en afstand på 35 x 35 cm. eller 30 x 30 cm, hvilket svarer til 9 – 11 stk. pr. kvadratmeter.

Fakta om 'Den skønneste have'
  • TV Øst har siden juni sendt haveprogrammer med Sille Roulund og Erik Andersen.
  • "Den skønneste have" besøger 19 haver i lige så mange udsendelser.
  • Herefter skal et dommerpanel bestående af havearkitekt Jesper Corfitz, indehaver af Birkegårdens Haver Merry Sørensen og Johnny Thaysen udvælge et finalehold af haver.
  • Seerne står for den endelige kåring.
  • Det er stadig mulig at indstille en have - enten egen eller andres - til konkurrencen og programrækken. Det kan ske via mailadressen: have@tveast.dk.
  • Læs mere om 'Den skønneste have' hos TV Øst

Bunddækkeplanter og pudedannende planter plantes i nogenlunde samme afstand, dog kan disse også plantes tættere, det afhænger af , hvor hurtigt man ønsker jorden dækket.
De fleste stauder skal man helst lade stå med de visne grene hen over vinteren, dette gør, at de overvintrer bedre, og har man meget sarte stauder, kan de også dækkes med granris. Så snart det bliver forår, og stauderne viser livstegn , klippes alt det visne væk.

Omkring hvilke stauder man skal plante hvor, er det bedste råd at gå til sit lokale havecenter/planteskole og få råd og vejledning.

Med disse ord omkring Havens Dag på søndag og lidt om stauder, håber jeg, at rigtig mange får lyst til en tur i haven og i planteskolen.
Rigtig god Havens dag

arrow Havetip: Frugtræer i haven
28. september 2016 kl. 05:26 Opdateret: kl. 09:23
arrow Havetip om græsplænen
21. september 2016 kl. 05:26 Opdateret: kl. 12:11
arrow Ugens havetip: Blomstrende forår
14. september 2016 kl. 10:33 Opdateret: kl. 13:01
Har debatten om sexisme taget overhånd?