8. december 2019
Malene Andersen og hendes kæreste Rasmus Fog Larsen med to små heste - mor og datter
gallery icon

Se billedserie

Malene Andersen og hendes kæreste Rasmus Fog Larsen med to små heste - mor og datter
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Små heste kan også dyrke sport - kom selv og se...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Små heste kan også dyrke sport - kom selv og se...
Haslev-Faxe Posten - 12. november 2019 kl. 11:18
Af Torkild Svane Kraft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Teestrup: Der er mange der har små heste, som f.eks. Shetlands Ponyer, men desværre bruger rigtig mange dem ikke til noget som helst - og det er synd for de små heste.

Derfor blev der i februar måned i år stiftet en forening kun for små heste. Heste der højest er 107 cm. i stangmål. Dansk Småheste Sport, hedder foreningen, og i bestyrelsen finder man blandt andet Malene Andersen fra Teestrup.

Hun er samtidig stævneansvarlig for Sjælland, og lørdag den 23. november fra kl. 10 til 15, inviterer foreningen til stævne i ridehallen på Teestrup Nedenvej 13. Her er alle velkomne til at komme og se de små heste og høre mere om foreningen - ligesom man også er velkommen til at stille op med sin egen lille hest, hvis man har lyst.

Det man kan stille op til, og se, ved stævnet er det man kalder mønstring, hvilket i al sin enkelthed går ud på at præsentere hesten, næsten på samme måde som en hund bliver præsenteret på en hundeudstilling.

Alt det kan du lave med din lille hest

Men der foregår mange andre ting i Dansk Småheste Sport, for selv om hestene er små, kan man lave utroligt mange ting med dem - og det bør man gøre, pointerer Malene Andersen.

- Alt for mange små heste går bare i en fold og æder sig tykke og fede. Det er synd for dem. De skal have et ordentligt liv med gode aktiviteter, siger hun.

Og mulighederne er mange for gode aktiviteter, og det er det, den nye forening gerne vil udbrede. Malene fortæller at flere medlemmer spænder de små heste foran en vogn - der naturligvis er afpasset til hestens størrelse.

Man kan også lave agility med hesten eller dyrke liberty som er ,,dans" med hesten. Spring er også noget af det man kan lave med små heste, men til forskel fra store heste, så er det hos de små uden en rytter på ryggen.

Malene Andersen fortæller, at man regner med at 30 små heste stiller op til mønstringen den 23. november, så der bliver mange at se på.

I ridehuset laves der små indhegninger hvor hestene kan stå, når de ikke er i ringen for at blive præsenteret - og har rytterne, og tilskuerne, brug for lidt at varme sig på, så sælges der kaffe.

Man kan læse mere om foreningen på facebook - søg på Dansk Småheste Sport. Under begivenheder på facebook kan du læse mere om stævnet i Teestrup ved at søge på ,,Pop up julestævne".

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk