20. oktober 2018
Lars Jansson
Lars Jansson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordisk jazz i Spillestedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordisk jazz i Spillestedet
Haslev-Faxe Posten - 10. august 2018 kl. 13:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Spillestedet Haslev: Fredag den 24. august er der nordisk jazz i verdensklasse med Lars Jansson trio.

Lars Jansson er en af Nordens bedste Jazzpianister og har modtaget et væld af priser for sit smukke og virtuose spil. Han har en stor karriere bag sig med en lang række CD indspilninger med egne og andres kompositioner, og har oven i købet været professor ved Århus Musikkonservatorium. Lars Jansson har haft afgørende betydning for den skandinaviske jazz-scene.

Han anses for at være en pioner i udviklingen af en nordisk lyd i jazzen, og er altid garant for en stor musikalsk oplevelse. Hans spil har en lethed, klar som en nordisk frostklar dag, men rummer også en karakteristisk varme. Derudover har Lars Jansson en skøn humor, som smitter af i alt hvad han laver.

Thomas Agergaard hører til de toneangivende saxofonister i Danmark. Med hans seneste udgivelse med Kathrine Windfeld Big Band, Black Swan er han bla. i Sveríge blevet kaldt Jazzgeni. Politiken gav 5 hjerter, og en kommende anmeldelse i Downbeat lover særdeles godt.

Thomas Agergaard og Lars Jansson har løbende arbejdet sammen siden starten af 90erne. De er begge travle musikere men her er en unik lejlighed til at høre to af skandinaviens største profiler inden for den nordiske Jazz.

Thomas Fonnesbæk er en af Danmarks helt store unge og fremadstormende bassister, og uden tvivl en af skandinaviens/europas bedste solister. Hans seneste udgivelse med den italienske verdensklasse pianist Enrico Pierianunzi taler for sig selv. Desuden har Thomas Fonnesbæk udgivet 2 CD'er i eget navn, samt selvfølgelig med Lars Jansson Trio, som han trådte ind i i 2009. Han kan derudover høres i mange forskellige grupper herhjemme, bl.a. i samarbejde med sangerinden Sinne Eeg.

Paul Svanberg er også en ung fremadstormende trommeslager, som gang på gang henrykker med sit på engang elegante og kraftfulde trommespil. Han er tilmed søn af Lars Jansson og far og søn har spillet sammen fra Pauls fødsel og det kan høres. Paul Svanberg spiller i dag med fremtrædende musikere over hele europa.

Hvornår: Fredag den 24. august kl. 19.00. Døren åbner 18.30.

Hvor: Musikskolen, Præstevænget 23, Haslev

Billetter: Place2book eller ved indgangen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk