17. december 2018
Hør om de rigtige kravlenisser, og alt det andet Bramming har lavet
Hør om de rigtige kravlenisser, og alt det andet Bramming har lavet
Foto: desAHJn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstklubben kommer i nissehumør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstklubben kommer i nissehumør
Haslev-Faxe Posten - 13. november 2018 kl. 08:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nisser her, der og alle vegne - et foredrag om Frederik Bramming.

Kunstklubben Faxe afslutter sæsonen med et julearrangement med foredrag, kaffe og hjemmebag.

,,Det er jo de rigtige kravlenisser" er den bemærkning man hører når danskere - unge som gamle - får øje på Frederik Brammings kravlenisser.

Det er også de første, for det var ham, der opfandt begrebet. Om det, og hvad denne flittige og idérige tegner i øvrigt har skabt igennem et langt liv ved tegnebordet, fortæller Anders Hjorth-Jørgensen i sit foredrag, som ledsages af massevis af billedeksempler.

For Frederik Bramming tegnede ikke kun kravlenisser og alle mulige andre julemotiver - aktiverende julekalendere, juleuroer, postkort m.v. Han arbejdede indenfor reklamebranchen på tegnefilm og julehæfter, han prøvede kræfter med tegneseriemediet og tegnede i tusindvis af illustrationer til aviser, tidsskrifter og ugeblade.

Da Frederik Bramming døde i 1991, havde han en helt overvældende produktion bag sig.

Foredraget forsøger at komme rundt om det hele i erkendelse af, at det ikke er muligt indenfor en fornuftig tidsramme, hvor der også skal være tid til spørgsmål og kommentarer fra tilhørerne.

Foredraget foregår på Haslev bibliotek i mødelokale 2 (Novellesalen) - indgang fra Rådhusstræde tirsdag den 27. november kl. 19.00.

Tilmelding snarest muligt til kunstklubbenfaxe@gmail.com.

Læs mere om arrangementet på Kunstklubben Faxes hjemmeside www.kunstklubben-faxe.dk

Arrangementet er gratis for medlemmer af Kunstklubben Faxe. Pris for gæster: 100,- kr.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk