9. december 2019
Havnens Dag nu på lørdag
gallery icon

Se billedserie

Havnens Dag nu på lørdag
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom og prøv - på Havnens Dag 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom og prøv - på Havnens Dag 2019
Haslev-Faxe Posten - 21. maj 2019 kl. 10:20
Af Torkild Svane Kraft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Faxe Ladeplads: Det har været en stor succes de foregående år, og mon ikke det også bliver det i år, når Faxe Ladeplads inviterer til Havnens Dag lørdag den 25. maj fra kl. 10 til 16.

Årets tema er ,,Kom og prøv" - og der bliver virkelig meget at se, høre om og prøve, fra det øjeblik formanden for Plan- og kulturudvalget, René Tuekær, har åbnet Havnens Dag kl. 10 og helt frem til kl. 16.

Havnekontoret har åbent hele dagen, og her kan man høre om udlejning af bådepladser, vinteropbevaring af både og meget mere. Roklubben Viking viser forskellige bådtyper og man kan prøve kajak og Edon-sculler, ligesom der er åbent i roklubbens klubhus der ligger ikke så langt fra havnen.

Fiskeklubben ,,Det blå Blink" kan man møde i Strandjagtforeningens klubhus på havnen. Her viser de udstyr og teknik og giver instruktion om grundlæggende kasteteknik. Strandjagtforeningen serverer røget hornfisk og demonstrerer Mopa-joller.

Du kan også besøge Lystfiskerforeningen Spinfluen og Pionerer i Vandløbspleje, der også har klubhus på havnen.

Fakse Ladeplads Sejlklub er naturligvis også klar til at fortælle om klubben, vise deres både og tilbyde en lille sejltur.

Faxe Kommunes naturvejleder Louise Villumsen fortæller om dyrelivet i havet, og opstiller akvarier og udlåner vandkikkerter.

Faxe Ladeplads Borger- og Erhvervsforening sørger for musikalsk underholdning på Lystbådehavnen og Minibyen opstiller en lille minigolfbane - og holder iøvrigt også åbent i deres værksted på Havnevej 11, så man kan se hvordan de smukke minihuse laves.

Lige som sidste år opstiller Faxe Sportsdykkerklub et stort bassin på havnekajen - og her kan alle prøve at dykke - og i deres klubhus viser de alt deres grej og film fra lokale dyk.

Restaurant Ko&Co har gang i grillen fra kl. 11, og her tilbydes der mange spændende retter.

Sidst, men ikke mindst, kommer Faxe Brand & Redning med alt deres gear til søredning og ulykker - men som det jo er med ,,sådan nogle" kan man risikere, at de pludselig forsvinder med blå blink og udrykning...

Alle aktiviteter er gratis, hvis man lige ser bort fra maden hos Ko&Co.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk