16. juli 2019
Forslag fra Hafnia
gallery icon

Se billedserie

Forslag fra Hafnia
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kalksten og visioner på Faxehus Efterskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kalksten og visioner på Faxehus Efterskole
Haslev-Faxe Posten - 04. juli 2019 kl. 11:10
Af Mik Hagenbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Faxe Ladeplads: I samarbejde med arkitektfirmaet HAFNIA, arbejder Faxehus Efterskole på et ret vildt byggeprojekt. Med udgangspunkt i at Faxe Kalk (Lhoist Gruppen) har tilbudt at være behjælpelig med byggematerialer fra overskudslageret af kalksten, har arkitekt Mikkel Nielsen fra HAFNIA arkitekter, tegnet et virkeligt kvalitetsbyggeri, som skal placeres spektakulært ved havet på den nuværende efterskolegrund i Faxe Ladeplads. Grundet stor efterspørgsel er der et behov for, at skolen skal udvides fra nuværende omkring 100 elever til 120 elever.

Der er tale om et projekt til godt 22 millioner kroner, og ambitionerne er store og rummer en række overordnede aspekter. Med byggeriet genoptager man en gammel lokal tradition med at bygge i kalksten. Næsten 100 kirker på Sjælland - og samtlige på Stevns er bygget i kalksten. Det var først i 1950´erne at tegl og beton overhalede kalksten som byggemateriale, da det var billigere at producere. Ud fra et miljømæssigt hensyn ikke så godt, da byggeri er blevet en af de helt store CO2 klimasyndere. Da kalksten allerede findes i jorden, er det aldeles CO2 frit i sig selv. Man skal blot hugge det ud.

Klima og bæredygtighed
Forstander Jacob Rud Hansen fortæller, at Efterskolen har haft stor succes med deres linjer om klima og bæredygtighed. Det nye byggeri er netop lavet klimarigtigt og bæredygtigt, så forstanderen ser en rigtig fornuftig kobling i den del af projektet. Faxehus Efterskole er en helt normal efterskole, men har et par kreative linjer, der især appellerer til de unge i dag. Udover miljødelen, har man også stor søgning til en international studieretning, hvor eleverne ud over sprogundervisning også får viden om international filosofi, psykologi, religion og historie. Eleverne kommer til at lave solidaritetsarbejde med folk over hele kloden, gennem Amnesty International og Mellemfolkeligt Samvirke. 

Skolen har tradition for at tage små 10% socialt udsatte børn ind, - og det vil man vedblive at gøre. Jacob Rud Hansen fortæller, at det har vist sig, at der er en rigtig god synergi i sådan en elevsammensætning, hvor alle uanset udgangspunkt har glæde af modellen.

Det er i øvrigt tanken, at lokalerne også skal være et omdrejningspunkt for andre Faxe Ladeplads foreninger og borgere. Når skolen ikke benytter dem, skal andre være velkomne.

Funktionel efterskole
Borgmester Ole Vive glæder sig over initiativet. Han påpeger, at det er givtigt for lokalområdet at have en funktionel efterskole. Både mht. arbejdspladser, men også med at skabe liv og omsætning i lokalsamfundet. Og så gør det jo ikke noget, at det er et visuelt smukt bygningsværk, der falder smukt ind i naturen, som han siger. Det kan hæve Faxe Ladeplads yderligere.

Arkitektfirmaet HAFNIA er kendetegnet med at de arbejder på flere fronter end de fine streger. Man hjælper også skolen med fundraising, hvilket er en besværlig proces, som starter til efteråret. Man har indhentet byggetilladelser, så nu er den store hurdle at få økonomien til at hænge sammen. Mikkel Nielsen fra HAFNIA understreger, at han vil arbejde stenhårdt på at skaffe midler nok, så man ikke af den grund skal forringe kvaliteten af byggeriet.

Selve byggeriet skal entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen stå for. Med en lang erfaring i både renovering og nybyggeri, er den del lagt i trygge hænder.

Forstander Jacob Rud Hansen understreger også, at så længe finansieringen ikke er på plads, er det stadig på gyngende grund, om projektet kan realiseres. Det næste års tid vil gå med fundraising. Lykkes denne proces, kan den arkitektoniske kalkstensperle stå klar allerede om to år, til glæde for elever og fryd for alle omkring.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk