27. februar 2020
Jørgen Walseth fortæller om jagt på Østsjællands Museum i Faxe
Jørgen Walseth fortæller om jagt på Østsjællands Museum i Faxe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hør om jagt og jagtvåben gennem 1000 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hør om jagt og jagtvåben gennem 1000 år
Haslev-Faxe Posten - 11. februar 2020 kl. 11:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Faxe: Kom til foredrag på Østsjællands Museum den 20. februar og hør Jørgen Walseth fortælle, hvordan jagten og jagtvåben har udviklet sig i de sidste 1000 år.

Jagt var en nødvendig del af at overleve gennem flere tusinde år. I dag lever meget få mennesker i Danmark af jagt, men jagt dyrkes som fritidsinteresse både til vands og til lands.

Jørgen Walseth, der arbejder ved Nationalmuseet, er ekspert i jagtens historie og tager publikum med på en rejse gennem de sidste 1000 års jagthistorie.

- Jeg går selv på jagt og nyder tiden ude i naturen. Vildt er også en herlig spise, der efter min mening kan nydes med ekstra god samvittighed: Dyrene har levet et frit og varieret liv og en velholdt bestand vil ofte være sundere, siger museets direktør Peter Gravlund Nielsen og fortsætter:

- Jeg ser frem til at høre om jagten op gennem historien og andre jagtmetoder og vildt, end vi bruger i dag.

Jagt er blevet udøvet på mange måder igennem tiden, nogen mere kendte end andre. Blandt andet er falke- og hidsejagt samt renæssancens store madjagter efter vildsvin på menuen denne aften.

Jørgen Walseth fortæller også om de store kongejagter, kendt som par force jagten i Nordsjælland omkring 1600-1700-tallet, videre til da jagten gives fri på søterritorierne i 1800-tallet og sluttende med de mange begrænsninger og forbud fra 1900-tallet.

I dag bruger de fleste jægere riffel eller haglgevær. Det moderne jagtvåben har sin oprindelse helt tilbage fra de allerførste skydevåben i 1300-tallet, hvor krudtet indføres til Danmark. De våben jægerne bruger i dag har ofte en oprindelse fra militæret.

Der vil være rigelig mulighed for at stille spørgsmål i løbet af aftenen bl.a. i pausen, hvor man nyder et godt glas rødvin eller en god øl.

Foredraget finder sted torsdag den 20. februar kl. 19.30-21.30 på Rådhusvej 2, 4640 Faxe.

Køb billetten direkte på www.kalklandet.dk

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk