15. oktober 2018
Den unge knallertkører er klemt fast under bilen
gallery icon

Se billedserie

Den unge knallertkører er klemt fast under bilen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det er ikke sjovt at fortælle forældre at deres søn er kørt galt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er ikke sjovt at fortælle forældre at deres søn er kørt galt
Haslev-Faxe Posten - 19. september 2018 kl. 13:07
Af Torkild Svane Kraft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det myldrede med 9. klasse-elever i og omkring Sofiendalskolen i Haslev i onsdags - mange flere end normalt.

Der var nemlig inviteret til Trafikdag for ,,de store elever" på samtlige skoler i Faxe Kommune - også privat- og friskoler.

Der var flere ,,stationer" der skulle besøges i løbet af dagen, både indendørs og udendørs. Indenfor i den store festsal stod der en stor politimotorcykel, og her fortalte en færdselsbetjent om hvordan man færdes ude i trafikken - og om hvordan man bestemt ikke skal begå sig, og her kom han blandt andet ind på fart, alkohol og stoffer.

I en andet lokale var der besøg af en trafikambassadør - i kørestol. For han havde nemlig været ude for en ulykke der gjorde ham lam. En særdeles tankevækkende fortælling.

På parkeringspladsen foran skolen, kunne eleverne køre knallert - og opleve hvor meget - og hvor lidt - man egentlig kan på sådan en maskine.

Et andet sted på parkeringspladsen kunne man ved selvsyn finde ud af en lastbils blinde vinkler - og her blev flere overraskede over hvor svært det er for en lastbilchauffør at se gående, cyklister og knallertkørere, hvis ikke de placerer sig rigtigt.

Det gør altså indtryk at høre sådan noget

Og så var der en stor ulykke. En bil var kørt ind i en knallert og føreren af knallerten, var klemt fast inde under bilen, mens knallerten lå smadret på vejen.

Der blev ringet 112 og kort tid efter dukkede en politipatrulje med blå blink og sirene op. De afspærrede området og forsøgte at yde førstehjælp, hvilket var vanskeligt, da knallertkøreren jo lå under bilen.

Lidt efter ankom ambulancen og redderne tog sig nu af den kvæstede knallertkører - så godt de nu kunne, for de kunne først rigtigt tage sig af ham, da Brand & Redning lidt efter nåede frem med udstyr der kunne hæve bilen, så han kunne komme fri.

Heldigvis var der jo tale om et set-up, men langt fra virkeligheden var det ikke, og hele scenariet gjorde et stort indtryk på de unge, ikke mindst da en af politibetjentene sagde, at noget af det værste han ved, er når han skal kontakte forældre, og fortælle at deres søn eller datter er kvæstet - eller måske død - ved en ulykke...

Og da han sagde det, så blev der stille, blandt tilhørerne. Det gør altså indtryk at høre sådan noget, sagde en af de unge 9. klasses elever - der jo meget snart kan begynde at tage kørekort.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk