11. december 2017
Qasam Ahmad(Alternativet), Lisbet Møller(EL), Anja Rosengreen(SF) og Steffen Jensen(S) kunne glæde sig over, at et flertal stemte Velfærdsforliget igennem.
Qasam Ahmad(Alternativet), Lisbet Møller(EL), Anja Rosengreen(SF) og Steffen Jensen(S) kunne glæde sig over, at et flertal stemte Velfærdsforliget igennem.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Velfærdsforliget holdt stand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Velfærdsforliget holdt stand
Halsnæs - 12. oktober 2017 kl. 22:51
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Halsnæs: Torsdag aften kunne de 11 medlemmer fra Socialdemokratiet, SF, Alternativet og Enhedslisten rejse sig fra sæderne i byrådssalen i Halsnæs Kommune og vedtage et nyt kommunale budget, som parterne kalder »Velfærdsforliget«.

Afstemningen satte en streg under det budgetforlig, som partierne offentliggjorde den 2. oktober med ordlyden om, at der skal fokus på borgernær velfærd for både børn, ældre og udsatte borgere. Det mantra blev også slået fast i byrådssalen, hvor parterne ridsede op, at der blandt andet er fundet midler til bedre normeringer på dagtilbudsområdet og flere penge til basispersonale på plejecentrene

-I Socialdemokratiet vægter vi velfærd højest. Derfor gik vi til budgetforhandlinger med et mål om at forbedre den borgernære velfærd i Halsnæs. Det lykkedes, og det er vi stolte af. Vi har indgået et velfærdsbudget, som i den grad sætter mennesket forrest, som er økonomisk solidt og som tager ansvar for vores klima, sagde Steffen Jensen(S), gruppeformand og spidskandidat.

Før de fire partier kunne rejse sig måtte de igennem knap tre timers duel på ord, hvor Venstre og Dansk Folkeparti skød på budgetforslaget, som de mener vil føre til afvikling i stedet for udvikling af kommunen.

- Erhverv, vækst og turisme er ikke eksisterende i socialisternes budget, og kun de har en skattestigning med. Vi kan i sagens natur ikke stemme for socialisternes forslag, sagde Walter Christophersen(DF).

En stribe Venstre-folk gjorde det samtidig flere gange klart, at Venstre vil prioritere de kommunale vækstpuljer og udviklingsbidraget til Visit Nordsjælland, som flertallets budgetforlig sparer væk.

- Det viser sig i vores budget, ved at vi ønsker at fortsætte turismeudviklingen for Halsnæs, og således fastholder udviklingsbidraget til Visit Nordsjælland. Det er af afgørende betydning for at få markedsført Halsnæs, så vi tiltrækker turister og besøgende - og så vi fortsat får flere lokale arbejdspladser, sagde Michael Thomsen, gruppeformand for Venstre.

Vækst-retorikken gjorde ikke indtryk på parterne bag Velfærdsforliget. De holdt på, at velfærd også kan føre til vækst.

- Er vækst at reklamere med, hvor gode vi er eller at være gode? Inden folk flytter herop spørger de, hvordan skoler og institutioner fungerer, ikke hvad dækningsafgiften er. Kan vi blive berømte for ordentlige rammer, så skaber det også vækst. Derfor er en investering i varme hænder også en investering i vækst, sagde Helge Friis(S).

Læs meget mere budgetdebatten, dækningsafgifter på tre kroner, fantasipenge og grønne aftryk i Frederiksborg Amts Avis fredag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk