18. november 2018
Hvor kommer de mystiske rumlende lyde fra, der plager Hundested og omegn?  Foto: Lars Skov
Hvor kommer de mystiske rumlende lyde fra, der plager Hundested og omegn? Foto: Lars Skov
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Værk afviser at stå bag mystisk rumlen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Værk afviser at stå bag mystisk rumlen
Halsnæs - 17. oktober 2018 kl. 12:52
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er endnu uafklaret, hvad der er skyld i de meget dybe lyde, som en række borgere i området fra Hundested over Asserbo, Lynæs, Nødebo Huse og til Hald Strand har kunnet høre.

arrow Læs også: Mystisk lyd skaber uro

Det er lutter nitter, når Frederiksborg Amts Avis undersøger: Kundbyværket afviser, havnefogeden tro ikke på, det stammer fra skibe...

Mange lokale borgere har hørt lyden sammen med andre. Den beskrives som dyb, rumlende og ubehagelig.

For cirka ti år siden var der ofte støjplager i området og flere mente, at de mærkelige lyde stammede fra Kyndbyværket. Det ligger 13-15 kilometer væk i Hornsherred i lige fugleflugtslinie over Isefjorden.

Men Kyndbyværket kender i denne omgang intet til lydene. Værket, der drives af Ørsted A/S afviser, at de natlige lyde i denne uge kan stamme derfra.

Ifølge presseafdelingen på Ørsted ligger værket til hverdag helt slukket hen. Der er kun ganske lidt aktivitet. Pressemedarbejder Ulrik Frøhlke, Ørsted, har været i forbindelse med Kyndbyværket og har fået oplyst, at der har været produktion fra værket den 5. oktober kl 7-8 og den 9. oktober kl 7-11 og 12-13.

Altså intet i aften/nattetimerne, hvor den dumpe lyd er hørt. Ifølge Ørsted har der ikke kørt nogen maskiner i øvrigt udenfor produktionstiden.

Kyndbyværket fungerer i dag kun med en lille leverance til lokalområdet, og ellers som en slags hjertestarter-værk, hvis al strøm på Sjælland skulle svigte.

Skibene
Havnefoged Søren Brink, Hundested Havn, tror ikke på, at lyden kommer fra havneområdet.

- Vi har ikke bygget eller gjort noget anderledes, end vi plejer, i den seneste tid, siger havnefogeden.

Flere foreslår i facebokgruppen 3390 Hundested, at det kunne dreje sig om specielle skibe i området, endda u-både. Men heller ikke den forklaring køber havnefogeden.

- Der kommer to store russiske skibe hver femte dag. De sejler fast på stålvalseværket, men så meget larmer de ikke.

Skibene har da også sejlet på ruten til værket i mange år, så lyde fra dem burde ikke være noget nyt.

- Nogen gange kan man høre en lyd fra det ene, ligesom en ambulance, hvor lyden går op og så går ned, og det varer cirka ti minutter, siger Søren Brink, der dog ikke for alvor tor på, at det er det, folk har hørt helt over til Hald og Asserbo, hvor flere sammen har bemærket lyden.

Et af de seneste facebookbud på lydens oprindelse kommer fra den lokale Claus Veronese, der er akustiker. HAn skriver: » Det er meget svært at bestemme, hvor lavfrekvente lyde kommer fra, da disse dybe toner er alt andet end retningsbestemte...Skorstene kan være en mulighed, så Kyndbyværket kunne det være. Jeg bor dog lige ud til fjorden og har ikke hørt disse lyde, men til gengæld hører jeg tit lavfrekvente lyde fra de mange coastere, der sejler stål til Stålvalseværket...især hvis de sejler langsomt, og måske er tomme eller halvtomme...bliver næsten vækket hver nat af dybe toner fra disse skibe, og indimellem er det rædselsfuldt«.

Udover dette kvalificerede bud er der også gæt på u-både samt sværge, der er gået i minerne...

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk