11. maj 2021
Billede af den originale V3 i Frederiksværk efter befrielsen i 1945.
gallery icon

Se billedserie

Billede af den originale V3 i Frederiksværk efter befrielsen i 1945.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: V3 kører på befrielsesdagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

V3 kører på befrielsesdagen
Halsnæs - 04. maj 2021 kl. 14:10
Af Niels Jørgen Larsen

Onsdag morgen klokken 08.00 kører panserbilen V3 ud af Stålvalseværkets gamle port i Strandgade. Som det skete for 76 år siden på befrielsesdagen i 1945. Det er dog ikke den originale, men en nybygget kopi, der de følgende timer kan opleves i Frederiksværks gade og på landevejene i Halsnæs.

Den opbyggede Ford AA, som en gruppe frivillige siden efteråret 2019 har arbejdet for at få til at ligne en tro kopi af V3, er synet og godkendt til at køre, og det bliver med initiativtageren Per Hauchrog Larsen ved rattet og en af de andre fra gruppen i »kanontårnet«, hvor han dog ikke må opholde sig under kørslen.

Den oprindelige V3, der i mange år var vartegn foran Frihedsmuseet i København, blev bygget på jernbanens værksted i Frederiksværk og færdiggjort på stålvalseværket på befrielsesnatten mellem 4. og 5. maj 1945. Den var bygget til at transportere fanger, men medvirkede i den dramatiske aktion, da frihedskæmpere fangede den berygtede Lorentzen-bande i et sommerhus i Asserbo.

Den ny V3 kommer til at køre lidt de samme steder som dengang for 76 år siden og den får følge af andre veterankøretøjer.

- Det bliver jo ikke det bedste vejr, men vi kører ud fra stålvalseværket kl. 08 og stopper ved mindestenen i Nørregade og Flammens sten på Nyvej for at lægge blomster, og vi skal videre rundt til en række af de sponsorer, der har støttet projektet fortæller Louise Hauchrog Larsen.

Den ny V3 bliver fulgt af en brandbil fra brandværnsmuseet med Thue Lundgaard ved rattet og yderligere to Ford AA'er samt familien Hauchrog Larsens amerikanske jeep fra Anden Verdenskrig.

Louise Hauchrog Larsen forventer at man se møde den ny V3 forskellige steder hele formiddagen og et stykke ud på eftermiddagen. Samtidig med at man selvfølgelig krydser fingre for at der ikke opstår tekniske problemer med den gamle bil.

Tirsdag aften 4. maj står Frederiksværkegnens Historiske Forening traditionen tro for blomsternedlæggelse ved de to mindesten. Det sker fra kl.18.00.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?