21. marts 2019
Natalia Frøhling er leder for den nye ungeenhed Ungeværket, som bliver indviet den 28. februar.	Foto: Kasper D. Dønbo
Natalia Frøhling er leder for den nye ungeenhed Ungeværket, som bliver indviet den 28. februar. Foto: Kasper D. Dønbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ungeværket skal give de unge én indgang og én samlet plan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ungeværket skal give de unge én indgang og én samlet plan
Halsnæs - 20. februar 2019 kl. 12:02
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skiltet over de hvide mure siger stadig Uddannelsesvejledningen, men der går ikke længe, før ordlyden bliver ændret. En ny ungeenhed med navn Ungeværket bliver indviet i slutningen af måneden og skal fremover have plads i bygninger på Krudtværksalleen. Ungeværket skal danne rammen om Halsnæs Kommunes indsats for unge mellem 15 og 30 år, som er uden uddannelse eller job, og med den nye ungeenhed skal de unge kun henvende sig ét sted, hvis der er brug for støtte og vejledning.

- Ungeværket giver de unge én indgang til kommunen, hvor vi arbejder for at give de unge en sammenhængende indsats, hvor social- og beskæftigelsesområdet tænkes sammen med uddannelsesvejledningen, når der skal findes løsninger. De skal ikke banke mange døre ned mere. De skal kun banke på én dør, og det er her, siger Natalia Frøhling, leder af Ungeværket, til Frederiksborg Amts Avis.

- Tidligere blev de her unge præsenteret for flere planer og kontaktpersoner. Der kunne være én for beskæftigelse eller uddannelse, en i familieafdelingen og en for et misbrug eller handicap. Nu skal der være én samlet plan, hvor alle mål er samlet og koordineret.

Ungeenheden er resultatet af reformen »Bedre veje til Uddannelse og Job«, som regeringen i oktober 2017 indgik med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre og som fra 1. januar i år trådte i kraft. Med aftalen får kommunerne et entydigt ansvar for at få alle unge godt videre til uddannelse og job, og byrådet i Halsnæs valgte i oktober sidste år at etablere Ungeværket for at løfte den opgave.

Ungeenheden får som noget nyt mulighed for at samtænke social- og beskæftigelsesområdet i indsatsen over for de unge. Det kommer konkret til udtryk ved, at 25 medarbejdere - beskæftigelsesrådgivere, mentorer, kontaktpersoner, familiesagsbehandlere, voksensagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, uddannelsesvejledere og en ydelsesmedarbejder - kommer til at arbejde side om side i Ungeværket.

- Der var tidligere stort fokus på uddannelse, men nu rykker socialområdet herover og giver os funktioner og muligheder på tværs af lovgivning og fagområder. Det er det nye ved reformen, siger Natalia Frøhling.

Ungeværket indvies torsdag den 28. februar klokken 16-18 på Krudtværksalléen 7 i Frederiksværk

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede