16. oktober 2018
Biblioteksleder Lene Jakobsen vil gerne have unge på biblioteket, men de skal respektere  andre.            Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen
gallery icon

Se billedserie

Biblioteksleder Lene Jakobsen vil gerne have unge på biblioteket, men de skal respektere andre. Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unges opførsel lukker bibliotek

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unges opførsel lukker bibliotek
Opdateret 10. januar 2018 kl. 10:39
Halsnæs - 10. januar 2018 kl. 10:23
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Biblioteket i Frederiksværk har for en periode lukket for adgang efter kl.19.00 om aftenen i stedet for at borgerne har adgang til at lukke sig ind og anvende biblioteket helt frem til kl.23.00.

Det sker efter at en flok unge i aftentimerne har brugt biblioteket som varmestue og har udvist støjende adfærd til gene for andre brugere, har kastet rundt med bøger og svinet i lokalerne.

- Der er tale om et midlertidigt stop for at få styr på tropperne. Vi er i samarbejde med SSP for at komme i dialog med de unge, siger leder af Halsnæs Bibliotekerne Lene Jakobsen.

Det var særligt mellem jul og nytår, der opstod problemer med en gruppe unge i Frederiksværk. Der har tidligere også været lidt problemer i Hundested, men dem har man fået styr på, så her opretholdes ordningen med den ubemandede åbningstid om aftenen.

Så sent som en uge før jul fortalte Lene Jakobsen til Frederiksborg Amts Avis at man kun havde oplevet begrænsede problemer med unge i Frederiksværk, men siden har det altså eskaleret, så man har følt det nødvendigt at indføre aftenlukning.

De åbne biblioteker, der blev indført for et år siden, har ellers været en succés, og Lene Jakobsen håber at man snarest kan vende tilbage til at have aftenåbent.

- Vi vil frygtelig gerne have de unge på biblioteket, men det er nødvendigt at de opfører sig, så andre også han være der, siger hun og håber at få lagt låg på problemet nu.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk