21. september 2020
Medarbejderne i Forsyningstilsynet kan hver dag tage bussen tur-retur fra København til Frederiksværk. De har selv valgt at den skal køre fra Nørrebro Station, som både har s-togs- og metroforbindelse. Derfor er et bus-skilt nu sat op på Lundtoftegade, et krav for at en bus må holde på offentlig vej i København og samle folk op. Foto: Kasper D. Dønbo
Medarbejderne i Forsyningstilsynet kan hver dag tage bussen tur-retur fra København til Frederiksværk. De har selv valgt at den skal køre fra Nørrebro Station, som både har s-togs- og metroforbindelse. Derfor er et bus-skilt nu sat op på Lundtoftegade, et krav for at en bus må holde på offentlig vej i København og samle folk op. Foto: Kasper D. Dønbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udflyttet arbejdsplads kører ansatte på arbejde i egen bus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udflyttet arbejdsplads kører ansatte på arbejde i egen bus
Halsnæs - 09. januar 2020 kl. 04:00
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Normalt er der ingen direkte forbindelse mellem København og Frederiksværk, men i knap en måned har en gul turistbus hver dag tilbagelagt de cirka 60 kilometer mellem de to byer.

Det er Forsyningstilsynet, som fra 1. december sidste år blev udflyttet til den nordsjællandske by, der står bag alternative busrute til tilsynets medarbejdere. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Nyt liv i den gamle skole fra foråret 2021

- Der to grunde til, at vi har lavet vores egen busrute. Det er primært for at fastholde de dygtige medarbejdere, vi har. Samtidig er det en konsekvens af, at den offentlige transport mellem København og Frederiksværk ikke er så god, som vi kunne ønske os, siger Carsten Smidt, direktør i Forsyningstilsynet, til Frederiksborg Amts Avis.

Ud af tilsynets 100 medarbejdere er der indtil videre omkring 20, der bruger bussen på daglig basis. Deres arbejdsdag kan starte lige så snart, de sætter sig i bussen.

- Vi har to ordninger i forbindelse med transport. Hvis man bruger en time på arbejde under transport, så får man godskrevet en times arbejdstid. Det første år har vi desuden valgt at give en halv time arbejdstid om dagen til brug for transport, siger Carsten Smidt.

Der blev for nyligt gjort status på regeringens udflytning af statslige arbejdspladser. Den viser, at kun hver femte medarbejder er flyttet med eller pendler til jobbet, efter deres arbejdsplads er udflyttet af staten.

I Forsyningstilsynet kan Carsten Smidt nikke genkendende til mønstret, og han lægger ikke skjul på, at udflytningen har haft mærkbare konsekvenser for tilsynets videns- tab.

- Ud af tilsynets 100 medarbejdere er mellem 65-70 nye. Vi har haft ret stor udskiftning af medarbejdere, og det betyder noget for erfaringen i tilsynet. Selvom vi rent faktisk har fået dygtige medarbejdere, så går der lidt tid, før de er på samme erfaringsniveau som dem, vi sagde farvel til. Det betyder, at vi nogen gange må gøre ting anderledes, end vi ellers ville have gjort, siger Carsten Smidt.

Ifølge direktøren er et par medarbejdere flyttet til Halsnæs Kommune.

arrow Statslige job bliver trukket til København
10. januar 2020 kl. 10:30 Opdateret: kl. 10:45
Har debatten om sexisme taget overhånd?