23. september 2020
Der blev uddelt albuestød i stedet for håndtryk, da ni Halsnæs-borgere fra fire forskellige lande onsdag fik deres danske statsborgerskab. 

Foto: Kasper D. Dønbo
gallery icon

Se billedserie

Der blev uddelt albuestød i stedet for håndtryk, da ni Halsnæs-borgere fra fire forskellige lande onsdag fik deres danske statsborgerskab. Foto: Kasper D. Dønbo
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tredje gang var lykkens gang: Ni udlændinge fik statsborgerskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tredje gang var lykkens gang: Ni udlændinge fik statsborgerskab
Halsnæs - 12. august 2020 kl. 20:42
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fire britter, en ex-jugoslaver, en polakker, en filippiner og to amerikanere kunne onsdag eftermiddag kalde sig danskere. Her deltog de i den første grundlovsceremoni i Halsnæs Kommune og fik endegyldigt papir på, at de er danske statsborgere.

- Rigtig stort tillykke med jeres statsborgerskab. Jeg ved, at det ikke har været let at nå hertil. I dag bliver der nemlig stillet rigtig store krav til, hvad man som dansk statsborger skal kunne, sagde borgmester Steffen Jensen(S) fra sin plads midt i byrådssalen og gjorde klart, at flere indfødte statsborgere formentlig ville have problemer med indfødsretsprøven.

Det nære fællesskab

Steffen Jensen lancerede kort inde sit første år som borgmester en ny fortælling for Halsnæs Kommune med titlen »Fælles om fremtiden«. Her er det nære fællesskab et af de tre bærende temaer, og netop fællesskabet fortalte han om til de nye danskere.

- Det nære fællesskab er en følelse, jeg har haft siden, jeg var barn, og som jeg stadig oplever som voksen, fordi vi i lokalsamfundene kender hinanden, kerer sig om hinanden og hjælper hinanden. Det fællesskab skal i være en del af, sagde Steffen Jensen og opfordrede de nye statsborgere til at deltage aktivt i lokalsamfundet som besøgsven, affaldshelt, fodboldtræner eller noget helt fjerde.

Indfødsretsprøven kan være svær - selv for indfødte danskere. Det samme kan stumme d'er og Æ, Ø og Å, løde det fra borgmesteren, som roste de nye statsborgere for deres indsats og deres aktive valg om at blive danske. Foto: Kasper D. Dønbo

Tredje gang

Den 3. oktober 2019 skulle have været en historisk dag i Halsnæs Kommune. For første gang skulle kommunen byde indenfor i byrådssalen til grundlovsceremoni, hvor et håndtryk fra borgmester Steffen Jensen endegyldigt skulle cementere flere udenlandske personers status som nye danske statsborgere. Men ceremonien blev aldrig til noget, for Folketinget vedtog aldrig det lovforslag, som skulle meddele dansk indfødsret til i alt 1.448 personer. Forslaget bortfaldt, da tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev folketingsvalg i foråret.

Anden gang gik det ikke meget bedre.

Halsnæs Kommune og de otte udenlandske borgere, som ventede på dansk statsborgerskab, var blevet stillet i udsigt, at der kunne holdes grundlovsceremoni den 16. april 2020, men inden da brød coronavirus ud og satte Danmark på den anden ende. Grundlovsceremonien blev derfor igen udskudt.

Med et par underskrifter og et stempel blev den officielle del af grundlovsceremonien klaret. Foto: Kasper D. Dønbo

Fire års ventetid

- Jeg vil tro, at det har taget omkring fire år at få statsborgerskabet. Det har været en virkelig lang proces og sagsbehandlingstid, sagde Marc Northern.

Han ansøgte om dansk statsborgerskab i juli 2017 og havde inden da været igennem de prøver, som er påkrævet for at ansøge.

- Men jeg hørte ingenting fra myndighederne, efter jeg havde ansøgt, sagde han.

Marc Northern(th.) blev onsdag dansk statsborgere. Det fejrede han med Carsten og deres to børn. Foto: Kasper D. Dønbo

Marc Northern kommer oprindeligt fra USA og blev udstationeret på den amerikanske ambassade i USA i 1989. Siden har han - med undtagelse af enkelte ophold i Europa og USA - boet i Danmark. Han var med til at fejre EM i 1992 på Rådhudspladsen og blev dybt berørt ,da Prins Henrik blev begravet.

- Man kan sige, at jeg pletvis føler mig meget dansk.

Med sig i byrådssalen havde han manden Carsten og deres to børn Sixten og Christian på fire år, som begge var iklædt danske landsholdstrøjer.

- Der er ingen tvivl om, hvor vi skal bo nu, og det føles faktisk rigtig godt at få papirerne i hånden og vide, at vi ikke skal flytte, sagde Marc Northern efter han og borgmesteren havde underskrevet de nødvendige papirer.

Sally Charnley har boet i Danmark i 48 år og blev onsdag dansk statsborger. Hun ansøgte for tre år siden, da Brexit gjorde hende usikker på, hvilke rettigheder hun som britte ville have i EU. Foto: Kasper Dønbo

Ingen håndtryk

En gang gik seancerne under navnet »håndtryksceremonier«. Den tidligere Venstre-regering indførte et lovkrav om, at borgmesteren eller en kommunal embedsmand gav de nye danske statsborgere håndtryk. Først da var ceremonien tilendebragt.

I byrådssalen i Halsnæs blev der dog ikke udvekslet håndtryk, men albuestød.

Kravet om et håndtryk mellem nye statsborgere og en myndighedsperson er nemlig midlertidigt suspenderet som følge af coronavirus.

»Som følge af den aktuelle situation med COVID-19 og sundhedsmyndighedernes anbefaling om, at der ikke for nuværende bør gives hånd, stilles kravet om, at personer, der skal deltage i en grundlovsceremoniskal udveksle et håndtryk med en eller flere repræsentanter for kommunalbestyrelsen, ikke som betingelse for erhvervelse af dansk indfødsret«, står der i det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fremsatte i april 2020.

- Havde der været et lovkrav om at give hånd, så havde jeg gjort det, men selvom jeg synes, at et håndtryk er meget dansk, så mener jeg ikke, at det er særligt dansk at tvinge folk til at give det, sagde Steffen Jensen.

Har debatten om sexisme taget overhånd?