17. oktober 2018
20180723_173111
Foto: Allan Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommerhus raseret af voldsom brand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerhus raseret af voldsom brand
Halsnæs - 23. juli 2018 kl. 17:58
Af Christina Ledertoug
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Klokken 16.23 fik Nordsjællands Politi en melding om en voldsom brand i et sommerhus på Kildebakkevej i Frederiksværk.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi, Henrik Alstrup til sn.dk.

- Ilden er så voldsom og har så godt fast, at huset har taget kraftigt skade af branden. Heldigvis er der ingen i huset, da branden bryder ud, og der har heller ikke været fare for andre personer eller sommerhuse i nærheden, siger Henrik Alstrup til sn.dk.

Klokken 17.20 kunne politiet melde, at branden var underkontrol og slukket.

Da sn.dk taler med indsatslederen ved Frederiksborg Brand og Redning, Peter Cowland, klokken 18.15 er brandvæsnet i gang med efterslukningsarbejdet.

- Da vi kommer ud til sommerhuset er det overtændt, og det brænder kraftigt fra hele huset. Både brandfolk fra Frederiksværk og Frederikssund har været i gang for at få slukket branden, siger indsatslederen.

Ifølge vagtchefen ved Nordsjællands Politi kan man på nuværende tidspunkt ikke sige noget om brandårsagen, og der skal derfor yderligere undersøgelser til, før man kan komme det nærmere.

Politiet har også været i kontakt med husets ejere, og det har heller ikke givet noget yderligere i forhold til en mulig brandårsag.

Politiet har afspærret det nedbrændte sommerhus, og teknikere skal i morgen forsøge at finde en brandårsag, oplyser vagtchefen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk