23. oktober 2021
Socialdemokratiet afviste, at de i fremtiden vil stemme for dispensation til surfcentret, men det var Anja Rosengreens ageren, der løb med det meste af opmærksomheden, da sagen var byrådets dagsorden torsdag aften.
Socialdemokratiet afviste, at de i fremtiden vil stemme for dispensation til surfcentret, men det var Anja Rosengreens ageren, der løb med det meste af opmærksomheden, da sagen var byrådets dagsorden torsdag aften.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Socialdemokrater står fast i surfsag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokrater står fast i surfsag
Halsnæs - 03. maj 2021 kl. 04:27
Af Niels J. Larsen

Hvis Lynæs Surfcenter, efter at have anmodet om at få sagen taget af byrådsmødet torsdag, genfremsender ønsket om dispensation til overnatning i hytter og telte i sommerperioden til ny behandling, så vil Socialdemokratiet igen stemme imod i Udvalget for Miljø og Plan og forlange sagen for byrådet, hvis der skulle være flertal i udvalget for en dispensation.

arrow Læs også: Surfcentrets opråb vækker opsigt: Vi er blevet bolden i en politisk magtkamp

Det slog Helge Friis (S) fast på torsdagens byrådsmøde, hvor han også sagde, at han ikke fandt, der var nyt i det brev, surfcentrets advokat har sendt til kommunen, og dermed er der udsigt til et afslag til surfcentret, uanset hvad formand for Udvalget for Miljø og Plan Anja Rosengreen (SF) til den tid skulle beslutte sig for at stemme.

Sagen om dispensation til Lynæs Surfcenter blev taget af dagsordenen på torsdagens byrådsmøde, men det skete ikke uden drøje hug fra flere sider til Anja Rosengreen.

Den seneste måned har der været stor blæst om surfcentret i almindelighed og særligt ansøgningen om at etablere midlertidige overnatningspladser i form af et mindre antal telte og hytter.

Op til mødet meddelte surfcentrets advokat, at man ønskede at trække ansøgningen med den begrundelse, at man efter at have holdt møde med naboer mente, at man kunne komme frem til en handlingsplan, der kan fungere for både surfcenter og naboer.

Forkludret

Det er imidlertid Anja Rosengreens personlige ageren i sagen, der har fået den store opmærksomhed. Anja Rosengreen undlod at stemme på udvalgsmødet og meddelte efterfølgende ,at hun ville stemme for i byrådet. Og har i mellemtiden forsøgt at blive erklæret inhabil i den sag, hun selv ønskede for byrådet og efterfølgende ønskede at trække.

Helge Friis (S) gav udtryk for, at udvalgsformanden har handlet forkludret i sagen på en måde ,som borgere og virksomheder ikke fortjener.

Michael Thomsen (V) undrede sig over, at man skulle læse på Anja Rosengreens Facebookside, at ansøgningen blev trukket tilbage, før byrådet blev orienteret om det.

- Det er fuldstændig hen i vejret at sætte sig selv i centrum på den måde, sagde Michael Thomsen om Anja Rosengreen og anfægtede videre, at Anja Rosengreen, som selv taler om åbenhed, skal have fjernet kritiske indlæg fra sit Facebook-opslag.

- Folkestyret er ikke tjent med, at en udvalgsformand ikke kan finde ud at stemme, det hører ingen steder hjemme, kommenterede Steen Hasselriis (V).

Anja Rosengreen anførte, at hun ikke fandt det soleklart, at hun var habil i sagen og ønskede en åben debat med henvisning til hendes søns ansættelse i surfcentret.

- Holdbare beslutninger er vigtigere end hurtige beslutninger, sagde Anja Rosengreen og var tilfreds med, at hun har fået sin offentlige debat.

arrow Surfsag: Udvalgsformand fik drøje hug
29. april 2021 kl. 20:20 Opdateret: kl. 21:56
arrow Ny udvikling i hyttesagen fra Lynæs
26. april 2021 kl. 15:22 Opdateret: kl. 15:22
arrow Lynæs-hytter: Der tegner sig et flertal mod dispensation
14. april 2021 kl. 09:14 Opdateret: kl. 09:14
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?