17. november 2019
Boligområdet Maglehøj tog kegler hos både beboere og gæster, da de lørdag holdt folkefestivalen Yellow Brick Road for første gang. 

Foto: Kasper Daugbjerg Dønbo
gallery icon

Se billedserie

Boligområdet Maglehøj tog kegler hos både beboere og gæster, da de lørdag holdt folkefestivalen Yellow Brick Road for første gang. Foto: Kasper Daugbjerg Dønbo
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Folkefest langs den gule sti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Folkefest langs den gule sti
Halsnæs - 19. oktober 2019 kl. 21:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FREDERIKSVÆRK: Boligområdet Maglehøj har ikke altid haft det bedste ry. De gule boligblokke langs Amtsvejen er ofte blevet anset som udsat boligbyggeri, men det image forsøgte Maglehøj lørdag at ryste af sig, da der blev afholdt folkefestivalen Yellow Brick Road for første gang.

Festivalen har taget navn efter den gule sti, som løber rundt i boligområdet. På og omkring stien var der i otte timer et leben med blandt andet forhindringsløbet Yellow Brick Race, hvor startgebyret går til kræftramte børn, skattejagt, regnbue-disco og De Olivenske Lege, hvor børn og barnlige sjæle dystede i olivenstensspyt, kålhovedbowling, fægtning med porrer og gulerodsstafet.

De mange fremmødte kunne desuden ose rundt mellem loppe- og madboder med mad fra hele verden.

- For det første skal festivalen vise omverdenen, at Maglehøj er andet end et udsat boligområde. Det er nærmest en lille landsby med gode omgivelser og store ressourcer, som for eksempel kan bruges til at afholde festival, siger Mette Lund, boligsocialprojektleder i Maglehøj for Landsbyggefonden, og fortsætter:

- Festivalen er for det andet et forsøg på at skabe sammenhold internt i området. Alle beboere fået tilbud om at få en bod, og festivalen gør det nemmere for folk at mødes, siger Mette Lund.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag.

grafik køb billede