24. april 2019
Det var stadig mørkt, da Aldi i Hundested - Sjællands største - slog dørene op til den nye butik lørdag morgen kl. 8. 

Fotos: Kasper D. Dønbo
gallery icon

Se billedserie

Det var stadig mørkt, da Aldi i Hundested - Sjællands største - slog dørene op til den nye butik lørdag morgen kl. 8. Fotos: Kasper D. Dønbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Kæmpe Aldi slog dørene op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Kæmpe Aldi slog dørene op
Halsnæs - 22. december 2018 kl. 10:12
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et par hundrede morgenfriske gæster brugte ikke lørdag den 22. december til at sove længe.

Mens vintermørket stadig hang over Strandvejen i Hundested, myldrede folk til med huskesedler og indkøbsvogne foran Sjællands største Aldi, som klokken 08.00 slog dørene op.

Folk strømmede op af den røde løber, under ballonporten og ind på de lange gange med bugnende hylder.

- Det er dejligt at se så mange mennesker fra morgenstunden. Vi har savnet at være i Hundested og har og glædet os til igen at åbne dørene, siger Peter Westenberg, salgschef i Aldis region Karlslunde, som kunne konstatere, at også borgerne havde glædet sig.

Aldis medarbejdere fik mange gange af vide, at de har været savnet.

En af de første i køen var Jesper Hansen fra Frederiksværk. Han mødte op ved Aldi klokken 07.30 for at være med til åbningen.

Jeg elsker Aldi og handler altid i Aldi. Jeg kørte tidligere fra Frederiksværk til Aldi i Hundested for at handle, og mens butikken har været lukket, har jeg i stedet kørt til Aldi i Hillerød og Frederikssund. Jeg har spurgt dem mange gange, hvornår butikken i Hundested åbner igen, og det er godt at have den tilbage. Men jeg håber, at de også åbner en i Frederiksværk, siger Jesper Hansen.

De morgenfriske blev forkælet med gratis kaffe og morgenbrød, og i løbet af dagen sker der en række begivenheder i butikken.

Børnene kan gå på bogstavsjagt og deltage i konkurrencen om at vinde en kæmpe pose med slik, julemand tager i mod juleønsker og dele godter ud, mens der vil blive serveret gløgg og æbleskiver.

Der vil desuden være mulighed for at få malet fortryllende masker i ansigtet, ligesom man kan pynte julebag med butikkens egen bake-off.

Ved kassen vil der hele dagen blive uddelt blomster og skrabelodder til alle kunder, og der er hele 800 præmier i spil.

Nedrivningen af den tidligere butik blev startet for syv måneder siden. I mellemtiden er en større butik gradvist vokset frem på grunden. I alt er der salgsareal på hele 928 kvadratmeter. Det gør Aldi i Hundested til Sjællands største.

- Hundested har været et godt sted for os, og det er et godt sted at have en stor butik, siger Peter Westenberg, salgschef i Aldis region Karlslunde, og fortsætter:

- Den nye butik er en del af opdateringen af hele vores butiksnet - det er en løbende proces, hvor vi modernisere butikkerne og prøver at få hver enkelt butik til at passe ind i deres rammer. Her er det blandt andet havnen, som butikken skal passe til.

Borgmester Steffen Jensen(S) var indbudt til åbningen og glædede sig over byens nye butik.

- Vi snakker meget om, at man skal kunne leve lokalt. Det gælder også handelslivet, og det er glædeligt for borgerne, at de kan lægge deres indkøb lokalt i en ny og stor Aldi, siger Steffen Jensen og slog fast, at der er tænkt grundigt over butikkens udformning og placering.

- Placeringen tæt på havnen forpligter. Vi har haft fokus på, at den nye butik skulle passe ind i omgivelserne og har lavet et grundigt forarbejde, siger Steffen Jensen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede