6. juni 2020
Så der er der igen spillere på golfbanen. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Så der er der igen spillere på golfbanen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Golfspillere på græs i en coronatid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Golfspillere på græs i en coronatid
Halsnæs - 05. april 2020 kl. 16:10
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

130 glade medlemmer af Asserbo Golf Club boltrede sig søndag på den 18 huller store golfbane. Det er lidt flere end de tre foregående dage, hvor der blev spillet efter, at Dansk Golf Union åbnede op for, at der igen kan spilles golf på banerne, hvis klubberne sørger for at overholde en række regler og anvisning, så faren for smitte med coronavirus kan undgås.

- De er så kåde over endelig at komme på græs efter at have holdt sig inde eller i det mindste borte fra golfbanen i så lang tid. Vi gør alt for at undgå smittefare, siger clubmanageren Annie Christensen, som sammen med de frivillige hjælpere flere gange tog turen rundt på banen for at kontrollere, at reglerne overholdes.

- Nogle synes at reglerne er strikse, men de synes også, at sagen er så alvorlig, at de ikke kunne drømme om at overtræde dem, siger Annie Christensen.

Tilladelsen til at spille golf igen gælder kun for golfklubbernes egne medlemmer, og det er kun tilladt at spille golf to og to sammen. Dansk Golf Union anbefaler, at spillerne kommer fra samme husstand, og at de først møder op 10 minutter før spilletid. Der skal ligeledes være mindst ti minutter mellem, at hvert hold sendes ud på banen.

Det er kun banen, der er åbent. Klubbens restaurant, toiletter og andre klubfaciliteter holdes lukket.

Hele pladsen foran restauranten, som normalt summer af liv, ligger øde hen, mens omkring 30 golfspillere befinder sig ude i terrænet. På hele området er alle skraldespande dækket til med sække, og ved hvert hul er der banket pæle ned.

- Normalt står der et flag, som spillerne tager op, når de skal have bolden op af hullerne. Det giver risko for smitte, hvis spillerne skal gribe fat samme sted, for at få boldene op. Den risiko har vi fjernet ved at erstatte flagene med pæle, siger Annie Christensen.

- Vi har også fulgt rådet om at lukke alle toiletter. Vi undgår derfor, at der spredes smitte, når mange mennesker griber fat om de samme håndtag og vandhaner. Hvis folk ikke kan holde sig, skal de ikke møde op, siger Annie Christensen.

- Banen er kun åbent for klubbens egne medlemmer. Vi glæder os til, at det også bliver muligt at lukke gæstespillere ind. Ved kun at holde åbnet for medlemmerne går vi glip af indtægten fra gæstespillere, som er med til at holde klubbens økonomi oppe. Det er mindst 200.000 kroner, vi normalt har i indtægt på gæstespillere. Vi er også afskåret for at lave introduktionsarrangementer for at få flere medlemmer. Derfor håber vi alle, at det snart bliver muligt at åbne op for andre end klubbens medlemmer, siger Annie Christensen.

Asserbo Golf Club har cirka 1100 medlemmer, hvoraf de 650 er aktive. Der kan læses mere om klubben på hjemmesiden www.agc.dk.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?