19. oktober 2020
Stilladset på Ølsted skole har udløst stor kritik fra flere kanter.  Foto: Niels J. Larsen
Stilladset på Ølsted skole har udløst stor kritik fra flere kanter. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rystet: Byggestillads på skole udsætter børn og voksne for fare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rystet: Byggestillads på skole udsætter børn og voksne for fare
Halsnæs - 16. oktober 2020 kl. 04:00
Af Niels Jørgen Larsen og Kasper Daugbjerg Dønbo

Både skolebørn, lærere og arbejdsfolk har været udsat for fare i forbindelse med renoveringen af Ølsted Skole. Et stort stillads, der omgiver en af skolens bygninger, er nemlig opstillet så dårligt, at det har været forbundet med risici for alle, der har været på eller omkring stilladset. Det fremgår af redegørelser og tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet og Stilladsarbejdernes Landsklub.

- Når jeg hører, at arbejdet stadig pågår, så er jeg rystet. Alle ved den er gal, siger Thomas Strømsholt, formand for Stilladsarbejdernes Landsklub, der har været i Ølsted og har konstateret de mange fejl og mangler ved stilladset.

Han mener, at både opstiller og bruger er bekendt med det og burde have reageret, før Arbejdstilsynet blev tilkaldt.

Arbejdstilsynet standsede ved et af flere tilsyn arbejdet, da arbejdere på stilladset blev anset af være i nedstyrtningsfare.

»Virksomheden har i dag fået et forbud, fordi faren for de ansattes sikkerhed og sundhed var betydelig og overhængende,« skriver Arbejdstilsynet, som ved en anden besigtigelse har tildelt fem strakspåbud.

Det er Halsnæs Kommune, der er bygherre for renoveringen af skolebygningerne, og man har reageret på problemerne.

- Vi har talt med meget store bogstaver over for entreprenøren - senest på et møde i fredags - og gjort det meget klart, at forholdene skal bringes i orden med det samme. Såfremt det mod forventning ikke sker, må vi se på, om sagen skal have yderligere konsekvenser, siger chef for Ejendomme Jacob Klit-Hansen.

Hovedentreprenør på renoveringen er T.T. Tømrer- og Snedkerfirma, mens stilladset er opsat af Henneberg Stilladser.

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?