14. november 2018
Steffen Jensen mødtes i dag med Simon Emil Ammitzbøll-Bille og havde tre ønsker med: udsættelse af lån, flere midler fra de særlige tilskudspuljer og en ekstra økonomisk håndsrækning. 



Foto: Allan Nørregaard
Steffen Jensen mødtes i dag med Simon Emil Ammitzbøll-Bille og havde tre ønsker med: udsættelse af lån, flere midler fra de særlige tilskudspuljer og en ekstra økonomisk håndsrækning. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Presset kommune har tre ønsker til minister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Presset kommune har tre ønsker til minister
Halsnæs - 17. august 2018 kl. 17:06
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var med tre ønsker i tasken, at Steffen Jensen(S), borgmester i Halsnæs Kommune, fredag tog turen ind til Slotsholmen i København for at mødes med indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille(LA). Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Minister: Nogen tænker »går den, så går den«

Kommunen har økonomiske problemer og har for tredje gang på ét år været nødsaget til at finde store besparelser i budgettet. Denne gang skal de lokale byrådspolitikere finde 70 mio. kroner årligt i budgettet for 2019 og årene frem, og Steffen Jensen håber i den forbindelse på en håndsrækning fra staten.

- Der er ingen tvivl om, at vi håber, at vi i vores situation - med en så stor stigning i udgifterne på ét område - kan komme i betragtning til at få mere i tilskud fra de puljer, som er mulige, siger Steffen Jensen til Frederiksborg Amts Avis.

Han vil ikke afsløre, hvad der blev snakket om på det lukkede møde, men er tilfreds med dialogen med ministeren.

Af den kommunale ønskeseddel - som Frederiksborg Amts har set - fremgår det, at Halsnæs Kommune de næste tre-fire år både ønsker at blive ekstraordinært imødekommet af de statslige tilskudsordninger, der tildeles særligt vanskeligt stillede kommuner, og at kommunen har brug for en udsættelse af kommunens lån. Ved at blive dispenseret med en forlængelse af løbetiden på kommunens nuværende lån, håber kommunen at undgå nye låneoptag og en stigning i gældsbyrden.

Samtidig gør kommunen det klart, at de har brug for »en særskilt økonomisk hjælpende hånd«, som rækker ud over de statslige puljer.

»Vi har på kort sigt (de næste 3 - 4 år) brug for (...) At få en særskilt økonomisk hjælpende hånd i de næste to til tre år til imødekommelse af den voldsomme stigning i udgifterne til udsatte børn, som kommunen har oplevet gennem de seneste år«, lyder det i dokumentet.

- Vores hovedbudskab er, at vi gerne vil løse de her udfordringerne og fortsætte med de indsatser, vi har sat i gang. Det allervigtigste er, at vi får vent kurven og hjulpet de unge menneske, og hvis det skal ske har vi brug for nogle år med ekstra økonomisk støtte, en større andel af puljerne og en bedre likviditet, så vi ikke skal spare på indsatserne, siger Steffen Jensen.

Men kommunen er ikke alene om sit ønske. Et helt kor af kommuner fra hele landet - fra Fyn, Djursland og Nordsjælland - råber samme budskab. De mangler millioner i budgettet - fra 123 mio. kr. i Mariagerfjord til 70 mio. kroner i Halsnæs.

Kommunerne kan søge den statslige pulje for vanskeligt stillede kommuner på 300 mio. kroner. Det har 58 kommuner gjort i år.

Samtidig er der en pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsregionen, som udgør i alt 230,7 mio. kr. - hvoraf 75,4 mio. kr. på forhånd fordelt til Furesø Kommune, som led i kommunesammenlægningen.

Får Halsnæs ikke hjælp er der lagt op til afskedigelser af medarbejdere. Det kan blive op mod 5 procent af medarbejderstaben svarende til 140-150 medarbejdere.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis i weekenden.

arrow Borgmester om kæmpe sparerunde: Ingen områder går fri
17. august 2018 kl. 04:06 Opdateret: kl. 15:13
arrow Venstre undrer sig: Må være noget galt
16. august 2018 kl. 15:07 Opdateret: kl. 15:07
arrow Kommune i kæmpe sparerunde: 150 stillinger kan ryge
16. august 2018 kl. 14:00 Opdateret: kl. 13:35

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk