16. december 2018
Melby Overdrev er Sjællands største hede og hjemsted for adskillige sjældne og truede arter. Overdrevet er udpeget af en jury til Danmarks nye Naturkanon. 

Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen
Melby Overdrev er Sjællands største hede og hjemsted for adskillige sjældne og truede arter. Overdrevet er udpeget af en jury til Danmarks nye Naturkanon. Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overdrev og Hegn kom med i Naturkanon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overdrev og Hegn kom med i Naturkanon
Halsnæs - 20. november 2018 kl. 13:10
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen(V) tidligere i dag løftede sløret for de 15 steder, der udgør Danmarks nye Naturkanon, var Melby Overdrev og Tisvilde Hegn en del af det eksklusive selskab. De to nordsjællandske naturperler er blevet udvalgt af en jury ud af de 1.670 forslag fordelt på mere end 500 natursteder, som danskerne har indsendt til Naturkanonen.

arrow Læs også: Naturkanon udpeger landets skønneste pletter

Kanonen blev præsenteret ved Jernhatten i Mols Bjerg i Østjylland, der også er en del af Naturkanonen.

- Selv her i slutningen af november er der fantastiske oplevelser i den danske natur. Jeg elsker at opholde mig i naturen og har selv besøgt næsten alle stederne i den nye Naturkanon. Det er nogle vidunderlige steder, og jeg kan kun anbefale at opleve dem, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Danmarks nye Naturkanon dækker alt fra skov og hede til sø og hav, og der er udpeget de tre dejligste natursteder i hver af Danmarks fem regioner.

- Danmarks Naturkanon skal være for alle danskere. Så uanset hvor vi er i landet, skal vi for eksempel på en familietur nemt kunne besøge et sted i Naturkanonen. Der er mere forunderlig natur i Danmark, end man tror. Jeg håber, at den nye Naturkanon kan inspirere alle borgere, så vi får endnu mere glæde af naturen, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Melby Overdrev er Sjællands største hede, og her findes her mange af landets dagsommerfugle, som ellers er trængt. Det gælder også adskillige sjældne og truede arter.

I forlængelse af Melby Overdrev ligger Tisvilde Hegn, Danmarks ældste og Sjællands største klitplantage, hvor det for første gang herhjemme lykkedes at standse en hærgende sandflugt ved plantning af hårdføre nåletræer.

I dag er skoven for længst blevet en rigtig skov også med bøg, birk og eg, ligesom man finder landets ældste og smukkeste fyrreskove med op til 250 år gamle skovfyr på prægtige mostæpper. Også i skoven myldrer det med liv - det er et af Danmarks mest artsrige skovområder.

Disse 15 steder udgør Danmarks Naturkanon
Hovedstaden og Bornholm
  • Ertholmene
  • Melby Overdrev og Tisvilde Hegn
  • Vestamager og Øresund

Nordjylland
  • Lille Vildmose
  • Skagen og Råbjerg Mile
  • Fosdalen og Svinkløv

Midtjylland
  • Vind Hede og Stråsø Plantage
  • Jernhatten og Mols Bjerge
  • Gudenåens og Skjernåens kilder

Syddanmark
  • Svanninge Bakker og Bjerge
  • Trelde Næs og Trelde Skov
  • Mandø og Vadehavet

Sjælland
  • Suserup Skov
  • Røsnæs
  • Mandemarke Bakker og Møns Klint

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

- Hvad tænker du om, at Melby Overdrev og Tisvilde Hegn er blevet del af Naturkanon?

- Hvad gør de to steder så særlige?

- Samtidig også de eneste i NS?

Tisvilde Hegn er Danmarks ældste og Sjællands største klitplantage. Skoven rummer bøg, birk og eg, og så har den Danmarks ældste og smukkeste fyrreskove med op til 250 år gamle skovfyr, der troner ovenpå prægtige mostæpper, som undertiden myldrer med svampe.

Med til hegnet hører Melby Overdrev, og her breder sig det flotte syn af Sjællands største, træløse ødemark. Bag havklitterne er der først en grønsvær, rigt oversået med blomster som gul evighedsblomst og nikkende kobjælde og lidt længere inde i landet tager lyngen over og danner en rigtig hede - endda visse steder med klokkelyng og porse. Hvert år gør frivillige en kæmpe indsats ved at fjerne selvsåede træer med håndkraft, så hedelyng og næsten 200 andre vilde planter fortsat kan trives.

Tisvilde Hegn er netop blevet udlagt som enten urørt skov eller som såkaldt anden biodiversitetsskov. Store dele af skoven bliver overladt til naturens egne kræfter, og resten drives nænsomt med naturpleje. Mellem havet og skoven findes Sjællands største klitområde, som også rummer en otte kilometer lang smuk badestrand.

arrow Røsnæs med i Danmarks nye naturkanon
20. november 2018 kl. 13:28 Opdateret: kl. 13:28
arrow Endnu en fjer i hatten for den mønske natur
20. november 2018 kl. 13:12 Opdateret: kl. 13:12
arrow Suserup Skov med i ny naturkanon
20. november 2018 kl. 12:06 Opdateret: kl. 12:06

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk