14. juli 2020
En halv times besøg udendørs om ugen er reglen som gælder nu på Arresøparken og øvrige plejecentre i Halsnæs. Foto: Niels J. Larsen
En halv times besøg udendørs om ugen er reglen som gælder nu på Arresøparken og øvrige plejecentre i Halsnæs. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye regler for plejebesøg på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye regler for plejebesøg på vej
Halsnæs - 03. juni 2020 kl. 04:10
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nye regler for pårørendes besøg på plejecentrene i Halsnæs Kommune under Corona-situationen er på vej. Det erfarer Frederiksborg Amts Avis efter de seneste ugers omtale og debat i avisen af de nuværende regler, der kun tillader besøg en halv time om ugen udendørs efter særlige retningslinjer, hvor der blandt andet skal være en medarbejder fra plejecentret tilstede.

Reglerne er blevet kritiseret af pårørende, Ældrerådet og Alzheimerforeningen, og det har fået Venstre til at fremsætte et beslutningsforslag om lempede regler til næste møde i Udvalget for Ældre og Handicappede.

På baggrund af udtalelser fra borgmester Steffen Jensen (S) i Frederiksborg Amts Avis sendte Ældrerådet fredag et brev til byrådet, hvor man undrede sig over at der var søgt statslige midler til indkøb af besøgspavilloner m.v. Ældrerådet mente at der ikke skulle søges, da folketinget allerede har afsat 100 millioner kroner til løsninger, penge der blev udbetalt til kommunerne som et særtilskud.

I sit svar på henvendelsen skriver Steffen Jensen til Ældrerådets formand Poula Thrane, at det optager alle at give plejehjemsbeboerne de bedste forhold man kan efter de omstændigheder, der nu engang gælder i forbindelse med COVID-19.

»Det er fuldstændig korrekt, som du skriver, at kommunerne får tildelt midlerne som særtilskud efter en fordelingsnøgle i tilskuds- og udligningssystemet. I den forbindelse skal kommunerne også indsende en redegørelse for, hvorledes midlerne er anvendt. Vi skal derfor også være omhyggelige med at bruge midlerne til de formål, der fremgår af aftalen, da vi ikke bare kan regne med, at vi får dækket alle udgifter. Det er i det lys, du skal se min udtalelse,« svarer Steffen Jensen.

Borgmesteren oplyser i sit svar, at administrationen forbereder en sag om særtilskuddet til kommende udvalgsmøde, herunder hvad der allerede er gjort for at skabe gode vilkår for plejehjemsbeboerne. Samtidig vil behovet for ekstra personale i forbindelse med udebesøg på plejecentrene også fremgå.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?