13. november 2019
Knud Rasmussens Hus har ekstra åbent særlig for børn kl.10-11 hver dag i efterårsferien.
gallery icon

Se billedserie

Knud Rasmussens Hus har ekstra åbent særlig for børn kl.10-11 hver dag i efterårsferien.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ni gode tips til efterårsferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ni gode tips til efterårsferien
Halsnæs - 11. oktober 2019 kl. 17:49
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efterårsferien står for døren! Og hvad skal man så sætte sine børn til at lave i Halsnæs?

Her er en række forslag - i tilfældig rækkefølge - baseret på de oplysninger Frederiksborg Amts Avis har fået tilsendt eller fundet hos institutioner og foreninger.

1) Familiedag på Hundested havn

Foreningen Klap en Fisk arrangerer en række opgaver for børn rundt om på havnen.

Tid og sted: Søndag 13. oktober kl.13.00 på Hundested havn

2) Astrid Lindgrens fortællinger

Frederikværk Bibliotek byder på popcorn og film - Ronja Røverdatter og Brødrene Løvehjerte i Kulturkældere.

Tid og sted: Mandag 14. oktober og tirsdag 15. oktober kl.11.00.

3) Besøgsgårde

Begge besøgsgårde i Halsnæs Kommune - Grønnehavegård på Helsingevej udenfor Vinderød og Tothaven ved Kikhavn - holder åben hele efterårsferien

Tid og sted; Alle dage kl.11-16 undtagen fredag på Grønnehavegård og kl. 14-17 alle dage på Tothaven

4) Ugler, krudt og kugler

Krudtværksmuseet sætter fokus på kugler. Men man kan også møde ugler, der taler direkte til børnene. Der er events for børn hele ugen.

Tid og sted: Alle dage kl.11-16 på Krudtværksmuseet i Frederiksværk

5) Gysertime

Halsnæs-bibliotekerne inviterer børn til gysertime med hårrejsende oplæsning.

Tid og sted: Tirsdag 15. okt. i Frederiksværk og onsdag 16. okt. i Hundested. Begge dage kl.15.00.

6) Knud Rasmussens Hus

Tag på polarekspedition med Knud Rasmussen. Knud Rasmussens Hus i Hundested holder særligt åbent for børn en time før normal åbningstid.

Tid og sted: Alle dage kl.10-11 i Knud Rasmussens Hus, Hundested.

7) Kreativ i Liseleje

Vennerne i Liseleje inviterer børn i alle aldre til at slippe kreativiteten løs i arbejde med naturens materialer.

Tid og sted: Torsdag 17. oktober kl.11-17 på Liseleje Badehotel Liselægnen

8) Børneteater

Bibliotekterne byder på børneteater med Det lille verdensteater i Hundested og Andersens Kuffert Teater i Frederiksværk.

Tid og sted: Mandag 14. oktober i Hundested og torsdag 17. oktober i Frederiksværk, begge dage kl.11.00

9) Børnenes kulturdag i Gjethuset

Lørdag 19. oktober kan Gjethusets børneklub byde børn (4-12 år), forældre og bedsteforældre velkommen til Halsnæs' nye kulturdag for børn. Dagen byder på musik, teater og workshops fra lokale kunstnere.

Tid og sted: Lørdag 19. oktober fra kl. 10.00 i Gjethuset.

Har du et 10. godt tip til en børneaktivitet i Halsnæs den kommende uge? Send det til halsnaes@sn.dk.

grafik køb billede