24. oktober 2021
Borgmester Steen Hasselriis var på forhånd valgt som Venstres spidskandidat til valget. Susan Eirfeldt overhalede andre byrådsmedlemmer og opstilles som nummer to på listen. Foto: Allan Nørregaard
Borgmester Steen Hasselriis var på forhånd valgt som Venstres spidskandidat til valget. Susan Eirfeldt overhalede andre byrådsmedlemmer og opstilles som nummer to på listen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstformand overhaler byrødder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstformand overhaler byrødder
Opdateret 26. maj 2017 kl. 12:29
Halsnæs - 24. maj 2017 kl. 11:24
Af Niels Jørgen Larsen

Næstformand for Venstre i Halsnæs Susan Eirfeldt - der er gift med Hundesteds havnefoged Søren Brink - overgik fem nuværende byrådsmedlemmer, da Venstre holdt opstillingsmøde til kommunalvalget.

På forhånd var borgmester Steen Hasselriis allerede valgt som spidskandidat, men Susan Eirfeldt opstilles som nummer på listen foran den nuværende gruppeformand Michael Thomsen, Thomas Møller Nielsen og Sune Raunkjær på de næste pladser, mens de øvrige nuværende byrådsmedlemmer Mette Kjelulf og Jan Eriksen måtte tage til takke med en placering som henholdsvis nr. 7 og 13.

Venstres liste til valget er: 1. Steen Hasselriis, Hanehoved, 2. Susan Eirfeldt, Hundested, 3. Michael Thomsen, Vinderød, 4. Thomas Møller Nielsen, Vinderød, 5. Sune Raunkjær, Hundested, 6. Frederik Germann Pedersen, Vinderød, 7. Mette Kjerulf, Hundested, 8. Lars Stegman, Hundested, 9. Morten N. Andersen, Hundested, 10. Niels Bruun, Kregme, 11. Ole Kahr, Liseleje, 12. Kurt Schønemann, Ølsted, 13. Jan Eriksen, Vinderød, 14. Lars Frost, Kregme.

Der blev stemt om rækkefølgen på et velbesøgt opstillingsmøde i Gubben i Hundested, hvor hver kandidat fik tre minutter til at præsentere sig selv. Venstre har sideordnet opstilling, så kandidaterne bliver valgt ind efter antallet af personlige stemmer, uanset placeringen på listen.

Sune Raunkjær var allerede inden mødet valgt som partiets kandidat til Regionsrådet, en plads til oprindelig var tiltænkt Hanne Kjær Knudsen, som er rejst fra kommunen. Raunkjær tabte som Hundested-borger en direkte duel med Susan Eirfeldt, da det på forhånd var besluttet at nummer to på listen skulle være fra Hundested.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?