23. marts 2019
Øl&Brød på Vesterbro, som Patrick og kammeraten Emil står bag.
gallery icon

Se billedserie

Øl&Brød på Vesterbro, som Patrick og kammeraten Emil står bag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landets bedste kokkeelev - igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landets bedste kokkeelev - igen
Opdateret 16. januar 2015 kl. 12:57
Halsnæs - 16. januar 2015 kl. 11:59
Af Kasper Daugbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om en måned er det to år siden, at man i Frederiksborg Amts Avis kunne læse om dagens mand i skysovs. Her vandt den dengang 20-årige Patrick Bach Andersen fra Frederiksværk DM for kokkelever. Dette kunne i princippet bare være et genoptryk af samme artikel. Den lokale mesterkok har nemlig gjort det igen.

Ved DM i Skills, hvor unge håndværkere fra 36 forskellige fag har dystet mod hinanden over tre dage i Bella Centret, satte Patrick Bach Andersen en fed gang glasur under sine evner i et køkken og tog førstepladsen, som Danmarks bedste kokkeelev.

- Det er fedt. Især når man ikke har regnet med det. Jeg har i år slet ikke nået at træne op til konkurrencen, så mine forventninger var ikke store. Jeg ville bare lave noget, der smagte godt og vise mit håndværk frem, siger Patrick Bach Andersen.

I dag sidder han henslængt på en polstret bænk på Vesterbro. Omkring ham er der dækket op ved et dusin borde holdt i sorte og matte grønne farver, hvor kun røde vinterbær og et lille snapseglas skiller sig ud. Til sammen sender det et kraftigt vink med en svineskank om, at en ny artikel er på sin plads. For der er sket meget for kokkeleven siden den første DM-titel.

Omgivelserne er nemlig Patrick Bach Andersens egne. I ruden står Øl og Brød by Mikeller. Det er en restaurant, som Patrick har startet med vennen Emil Skovsgaard Berg, som han vandt DM for kokkeelever med i 2013 og har arbejdet med på Søllerød Kro. Den dobbelte DM-vinder har føjet endnu et utraditionelt kapitel til historien om hans korte karriere.

- Det er atypisk at have sin egen restaurant, før man er udlært. Men jeg ser mig ikke som elev mere. Jeg er står i princippet i lære under Emil og er udlært til april, men vi er begge køkkenchefer, siger Patrick.

Fra at udføre arbejdsopgaver og parere ordre på Søllerød Kro, er det nu det to venner, som står for at tage alle beslutning.

- Det er os selv, der bestemmer. Nu kan vi finde vores egen stil og har mulighed for at lege med tingene og afprøve ideer. Så bliver man hurtig voksen. Det er ikke mange 21-årige, som har det ansvar. Men jeg trives helt sikkert med det, siger Patrick.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede