16. januar 2019
Paraplyen i Hundested blev indviet den 24. oktober 2017, men kan i fremtiden få ny adresse. Foto: Njl
Paraplyen i Hundested blev indviet den 24. oktober 2017, men kan i fremtiden få ny adresse. Foto: Njl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune vil flytte Paraplyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune vil flytte Paraplyen
Halsnæs - 12. januar 2019 kl. 04:12
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Aktivitetscenteret Paraplyen i Hundested i fremtiden inviterer områdets ældre til strikning, kortspil, mandagscafe, it-cafe eller et helt femte tilbud, kan det blive med adresse på den tidligere Storebjergskole i Nørregade 87. Halsnæs Kommune ønsker at flytte Paraplyen, som siden sin indvielse har haft hjemsted i det tidligere medborgerhus i Hundested. Flytningen er på dagsordenen i Udvalget for Ældre og Handicappede, og politikerne har valgt at rykke mødet den 15. januar fra rådhuset i Frederiksværk til den tidlige Storebjergskole, så de kan se de forslåede lokaliteter.

- Forslaget kommer her fra administrationen, og vi synes, det er en fantastisk ide. Det er en gave til brugerne, hvis du spørger mig, siger Birgit Gundorph-Malling, chef for Sundhed, Ældre og Kultur i Halsnæs Kommune, til Frederiksborg Amts Avis.

Skolematriklerne Storebjerg og Lerbjerg blev lagt sammen i sommeren 2017, og det har efterladt en del ledige kvadratmeter på Storebjerg - blandt andet et par større undervisningslokaler, de gamle faglokaler og to sale til gymnastik og idræt.

Paraplyen i Hundested er i dag placeret i to lokaler i det tidligere medborgerhus i Hundested, men kan ved en flytning se frem til at få mere plads, mulighed for at tilbyde flere aktiviteter til brugerne og bedre muligheder for at realisere den ombygning med etablering af træningssal og herrekøkken, som skulle være opført i de nuværende lokaler.

- De 1,2 mio. kroner, som politikerne har sat af, følger med, for uanset hvad er der lokaler, som skal sættes i stand. Derudover vil vi også søge fondsmidler til projektet, siger Birgit Gundorph-Malling.

I dag indeholder Nørregade 87 i Hundested allerede Træning og Aktivitet, som varetager genoptræning og om kort til flytter Hjemmeplejen i Hundested og Sygeplejeklinikken ligeledes til Nørregade 87. I følge Birgit Gundorph-Malling vil flytningen af Paraplyen give en synergieffekt og skabe muligheder for tæt samarbejde.

Der er endnu lang vej før en eventuel flytning. Efter udvalgets møde vil der være en høringsperiode fra den 15.-29. januar samt en rundvisning i lokalerne for Ældrerådet, Bestyrelsen for Paraplyen, Træning og Aktivitet, Støtteforeningen for Paraplyen, Formanden for Udvalget for Ældre og Handicappede, ledelse og medarbejdere den 21. januar 2019 fra klokken 15-17.

Byrådet skal på et møde den 31. januar beslutte, om administrationen skal fortsætte arbejdet med at flytte paraplyen.

- Lige nu er det hele på ideplan. Det skal drøftes i fagudvalget, vi skal have en rundvisning og byrådet skal se på sagen. Hvis byrådet nikker - hvilket jeg inderligt håber, at de gør - så kan vi starte den reelle proces og så på, hvordan det skal gøres, sammen med hvem og på hvilken måde, siger Birgit Gundorp-Malling og fortsætter:

- Men vi gør det ikke uden at have brugerne med. De har selvfølgelig en afgørende stemme.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis i weekenden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk