17. oktober 2021
Allan Hansen er nu i spidsen for Hundested Erhverv.
Allan Hansen er nu i spidsen for Hundested Erhverv.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Købmand er ny erhvervsformand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Købmand er ny erhvervsformand
Halsnæs - 28. september 2021 kl. 17:10
Af Anders Nordstrand

Formand Christian Warrer samt nogle bestyrelsesmedlemmer har stemplet ud efter flere års indsats i Hundested Erhverv, og efter generalforsamling og konstituering hen over sommeren, har Meny-købmand Allan Hansen fået formandskasketten på.

"Nogle bestyrelsesmedlemmer havde valgt at trække sig, og flere nye havde meldt sig på banen, og jeg var blevet spurgt, om det var noget for mig. Nu er jeg så formand og klar til at tage en tørn for foreningen, og jeg ved godt, at det kan være et tidskrævende arbejde, men nu er jeg et sted i livet, hvor jeg synes jeg har tid og overskud til det," fortæller Allan Hansen, Meny Hundested, og afslører at foreningen vil have fokus på tre spor: Tilflytning, erhvervsliv og turisme.

"Vi ser Hundested som en destination i forhold til de tre spor og vil arbejde for at styrke de tre områder. Tidligere har der været fokus på de tomme butikker i hovedgaden og tiltrækning af nye, men vi må nok erkende, at det tog er kørt og at butikslivet i Hundested og mange andre byer har ændret sig. Ved at arbejde med de tre spor kan vi måske bidrage til at vende en udvikling og gøre det gode bedre," fortæller Allan Hansen, der har nogle forventninger til det rå og autentiske byudviklingsprojekt i Hundested.

"Foreningen har medlemmer med i en såkaldt kerneaktørgruppe, der kan være med til at præge udviklingen - og der bliver lyttet til os - det er dejligt, at kommunen satser på en større samlet plan efter nogle år med mere spredte tiltag. Vi håber, det kan bidrage til at løfte byen."
Foreningen har gennem årene stået for en række events i samarbejde med andre aktører, Hundested by Night er en af begivenhederne, og efter at fiskeriforeningen har trukket sig fra havnefesten kunne det måske være et nyt tiltag for erhvervsforeningen?

"Events og arrangementer er med til at profilere byen, og her har havnefesten været en af de helt store begivenheder, men om vi lige frem skal til at stå for festen, er for tidligt at sige. Vi kan måske være med til at forene nogle kræfter, samarbejde, understøtte, og medlemmer kan evt. sponsorere, for der er ingen tvivl om, at det er krævende opgave at løfte," siger den nye erhvervsformand.

Ud over Allan Hansen består bestyrelsen af Jeppe Ingversen (Lynæs Surfcenter), Mark Rydahl (Knokleriet), Christian Hansen (Tømrer-Hansen), kasserer Dorte Andersen (Halsnæs Avis) samt suppleanterne Anette Larsen (Havfruen) og Anita Petersen (Cookie Home).

Rejser du til udlandet i år?