21. oktober 2021
Ni af de opstillede 10 lister var i panelet til det første valgmøde om ældrepolitik onsdag eftermiddag i Paraplyens multisal.
Ni af de opstillede 10 lister var i panelet til det første valgmøde om ældrepolitik onsdag eftermiddag i Paraplyens multisal.
Foto: Niels Jørgen Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klippekort blev tema på ældrevalgmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klippekort blev tema på ældrevalgmøde
Halsnæs - 08. oktober 2021 kl. 11:15
Af Niels Jørgen Larsen

Den snart forhenværende formand for Ældrerådet i Halsnæs Kommune Poula Thrane sluttede Ældrerådet og Ældresagens første vælgermøde i Multisalen i Frederiksværk med en opsang til politikerne.

- Det var en kedelig omgang omkring klippekort med så forskellige udtalelser. Inden vores næste møde i Hundested bør I læse Ældrerådets årsrapporter for 16, 17 og 18. Det er ikke dyrt at administrere, og to plejecentre har meldt at det er nemt, sagde Poula Thrane med henvisning til at der på tirsdag 12. oktober holdes et tilsvarende valgmøde på Hundested Kro..

Med klippekort menes ikke dem man tidligere benyttede i bussen, selv om et emne på mødet faktisk var busskure. Derimod er det en ordning, der skulle give både plejehjemsbeboere og hjemmeboende ældre mulighed for at tilvælge sig ekstra ydelser.

Flere i politikerpanelet redegjorde for, at ordningen var afskaffet fordi den var for dyr og besværlig at administrere, mens nogle gav udtryk for, at de gerne så den genindført, hvis der var økonomi til det.

Poula Thrane oplyser efter mødet, at sammenslutningen Danske Ældreråd aktuelt drøfter muligheden for at få klippekortet ind som del af Socialloven med minister for området Astrid Kragh (S) og partiernes ordførere i Folketinget.

- Det er ikke alle kommuner, der nedlagde klippekortet, da puljen overgik til udbetaling over bloktilskuddet. Det er netop her, at den enkelte svage ældre borger - hjemmeboende og på plejecentrene - har selvbestemmelse over, hvad de vil bruge den tildelte halve time pr. uge til - eller samle den til to timer pr. måned, siger Poula Thrane.

Mere i budgettet

Ni ud af 10 opstillede lister var repræsenteret på onsdagens møde i Paraplyen, kun Det Miljø Radikale Parti ved Timo Jattu var fraværende. Syv af partierne stillede med deres spidskandidat.

Repræsentanterne for de fem partier i det nuværende byråd brugt bl.a. deres indledende tre minutter til at tale om de forbedringer på ældreområdet, der er med i den budgetaftale, som de tidligere onsdag kunne præsentere.

På forhånd var partierne bedt af arrangørerne om at svare på to spørgsmål. Udover det nævnte med læskure ved busstoppesteder var det sikring af ensartethed i pleje og omsorg på plejecentrene efter at de har fået selvstændig ledelse.

Meldingerne om busskure var blandede, men det blev lagt op til at undersøge hvad det vil koste. I øvrigt foreligger der ikke noget om, hvor der mangler læskure i kommunen.

Svarene på det andet spørgsmål var ganske enslydende om at man havde tillid til de ny ledelser på plejecentrene.

Flere ældre samme penge

Ordstyrer på mødet Rikke Sølvsten fra Ældresagen bidrog til debatten med at fremlægge tal, der viste at Halsnæs Kommune brugte stort set det samme på ældreområdet som i 2010 på trods af at der var kommet væsentlig flere borgere over 80 år.

Flere politikere fremhævede at mange ældre var langt mere friske og aktive end tidligere, men den ville Rikke Sølvsten ikke helt købe.

Vælgermødet om ældrepolitikken havde samlet 30-40 tilhørere, flere af disse var kandidater til enten byrådet eller ældrerådet. Der holdes nyt møde tirsdag 12. oktober kl.16.00-17.30 på Hundested Kro.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?