10. december 2018
Borgmester Steffen Jensen med den kinesiske delegation på Hundested havn. Foto: Halsnæs kommune
Borgmester Steffen Jensen med den kinesiske delegation på Hundested havn. Foto: Halsnæs kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kinesisk delegation i Hundested

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kinesisk delegation i Hundested
Opdateret 19. maj 2018 kl. 09:25
Halsnæs - 18. maj 2018 kl. 21:13
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En delegation fra Beijing anført af viceborgmester Sui Zhenjiang besøgte fredag Hundested. Formålet var at høre, hvordan Halsnæs Kommune og Hundested Havn har samarbejdet om at udvikle havneområdet fra fortrinsvis at huse fiskeindustri til nu også at være et spændende kulturområde med nye muligheder og vækst med en samtidig respekt for de eksisterende rammer.

Efter de indledende håndtryk og gruppefotografering fortalte borgmester Steffen Jensen om kommunens overordnede visioner for området, og om hvordan det lokale erhvervsliv og borgerne sammen med kommunen har arbejdet for at udvikle Hundested med respekt for kulturhistorien, der knytter sig til havnen. Dernæst fortalte havnedirektør Søren Brink nærmere om den transformation, som havneområdet har gennemgået i de senere år, og hvordan det er lykkedes at tiltrække såvel turister som cruiseskibe til byen.

Den kinesiske delegation blev bl.a. vist rundt i de to værksteder de to værksteder bag Glasskibene - møbelsnedkeriet Egeværk og glaskunstnerne Backhaus-Brown - og kunne beundre de meget skandinaviske værker, der laves på den lille nordsjællandske havn.

Med Backhaus-Brown på international glaskunstkonference i Murano i Italien, blev det Mette Bentzen fra Egeværk, der fik æren af at vise den kinesiske delegation rundt i værkstederne, og fik fornøjelsen af at besvare den store mængde spørgsmål fra de kinesiske gæster.

- Det har været en kæmpe fornøjelse at tilbringe en eftermiddag i kinesisk selskab. De var utroligt interesserede i alle detaljer i forhold til vores håndværk og de ting, vi laver, og vi modtog da også en stående invitation til at deltage i Beijing Design Week med Glasskibene. Efter besøg på de to værksteder havde vores gæster suget mange detaljer til sig, og havde virkelig mange spørgsmål om vores tilgang til håndværket. Jeg oplevede en oprigtig værdsættelse af det gode håndværk. På samfundsniveau spurgte de også meget ind til Hundested Havn, og hvordan området har udviklet sig. De har åbenbart mange områder i Kina med mindre byer, der er døet ud, når et dominerende erhverv er forsvundet. Derfor var de oprigtigt interesserede i et sted som Hundested, der jo lidt er en paddehatteby, hvor alle mulige små og store initiativer skyder op ved siden af hinanden, og hvor nyt og gammelt, tradition og innovation går hånd i hånd, siger Mette Bentzen.

Den kinesiske delegation er i Danmark i forbindelse med Beijing Design Week, der i år er et samarbejde mellem Beijing og København. Som det eneste sted udenfor København gæstede delegationen Halsnæs ud fra et ønske om at opleve et miljø, der er noget helt andet end hovedstaden, og hvor samspillet mellem nyt og gammelt går hånd i hånd.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk