22. september 2019
Det er et skrotoplager med letjern, som brænder på kajen ved industrihavnen i Frederiksværk.
gallery icon

Se billedserie

Det er et skrotoplager med letjern, som brænder på kajen ved industrihavnen i Frederiksværk.
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jernskrot stod brand: Dele af by blev afspærret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jernskrot stod brand: Dele af by blev afspærret
Halsnæs - 07. september 2019 kl. 04:35
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Branden i et jernskrotlager på kajen ved industrihavnen i Frederiksværk på Stålvalseværkets område fredag aften medførte, at store dele af byen blev afspærret. Det oplyser Frederiksborg Brand og Redning til Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Det brænder stadig i Frederiksværk men byen bliver ikke påvirket

- Desværre er vindretningen indover Frederiksværk by, og vi vil ikke have folk i området, så der er lukket for indkørsel til Frederiksværk centrum. Det giver nogle trafikale flaskehalse, siger Jesper Marcussen, indsatslederi Frederiksborg Brand og Redning.

Anmeldelsen om branden kom klokken 17.31, og der gik ikke længe, inden der blev udsendt en beredskabsmeddelelse. Her oplyser politiet, at branden er i et oplag af metalskrot.

Frederiksborg Amts Avis erfarer, at det er Kvistgård Jern og Metal, der ejer bunkerne og har miljøtilladelse til opmagasineringen af metalskrottet.

Det ikke lykkedes at få en kommentar fra virksomhedens direktør endnu.

I følge politiet er røgen fra branden sundhedsskadelig ved indånding. Er du i området inden for Hillerødvej - Hundestedvej og syd mod Stålvalseværket, skal du gå indenfor, lukke vinduer og døre samt slukke for ventilationen. Der er desuden udsendt sirenevarsel over tre sirener i området.

Brandvæsnet arbejder i skrivende stund på at slukke branden og hindre den i at sprede sig til den omkringliggende industri.

- Vi har fire udrykningsenheder indsat. Hovedopgaven har været brandslukning, men lige så meget at hindre brandudvikling, siger Jesper Marcussen.

Beredskabet oplyser på Twitter, at der er tilkaldt assistance fra station Hundested, det frivillige supplerende beredskab, at Beredskab Øst støtter slukningen med en drone.

Beredskabet får desuden hjælp af den lokale affaldssorterings- og genanvendelsesvirksomhed DeNova Metal, der holder til i området. De har indsat både mandskab og maskiner for at hjælpe.

- Vi har intet at gøre med selve branden, men er blevet spurgt af beredskabet, om vi kan hjælpe. Vi har læssemaskiner, en gummiged og en kæmpesprøjte, som kan assistere dem. Vi hjælper blandt andet med at skille bunkerne med skrot ad, så der kan slukkes ordentligt, siger Jimmy Opfermann, direktør i DeNova Metal.

Meldingen fra beredskabet er: Ved akut vejrtrækningsbesvær, som følge af røgen kontakt 1-1-2. Ved eventuel ubehag efter ophold i det fri, kontakt Akuttelefonen 1813.

arrow Varsling ophæves: Voldsom brand er nu under kontrol
07. september 2019 kl. 08:05 Opdateret: kl. 08:05
arrow Politiet udsender sirenevarsel efter storbrand
06. september 2019 kl. 19:17 Opdateret: kl. 19:17

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede