26. november 2020
Bogen 'Hvor svært kan det være' udkommer onsdag 25. november
Bogen 'Hvor svært kan det være' udkommer onsdag 25. november
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 'Hvor svært kan det være'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

'Hvor svært kan det være'

Fodboldnomaden Mads Davidsen udgiver bog i sammen med tidligere FCK-direktør Dan Hammer

Halsnæs - 22. november 2020 kl. 09:59
Af Thomas Quvang

Onsdag 25. november er der godt læsenyt til alle fodboldens 'mandagstrænere og weekend-direktører'.

Her udkommer bogen 'Hvor svært kan det være', skrevet af Mads Davidsen og Dan Hammer og omhandlende strategier indenfor fodboldens verden.
Det er to forfattere der har fodbolden tæt inde på livet.

Mads Davidsen, der er født og opvokset i Ølsted, har tonsvis af erfaring bl.a. fra sin tid i den kinesiske mesterklub Shanghai SIPG og nuværende ophold i Al Jazira Club i Abu Dhabi, og Dan Hammer er tidligere adminstrerende direktør i FC København:

Enorme udviklingsmuligheder

"Vi mener fortsat, at fodbold er både misforstået som branche og som spil og har enorme udviklingsmuligheder, hvis der arbejdes mere strategisk, bæredygtigt og langsigtet. Derfor har vi skrevet denne bog, som både er en erfaringsbog set indefra, men også med analyser ud i verden fra topfodbolden og empiri jf., hvordan man kan opbygge i moderne fodboldklub", fortæller Mads Davidsen op til udgivelsen, og han fortsætter:

"Fodbolden er martret af et ekstremt fokus på kortsigtede resultater og emotionelle beslutninger. I kampen for at blive bedst, eller undgå at blive sidst, underminerer klubberne forudsætningerne for at blive bedre".

Kontant mesterlære

Bogen viser en anden og mere langtidsholdbar måde at lede fodboldklubber på.

En måde, der tager udgangspunkt i en dyb respekt for spillets og branchens kompleksitet, en klubs grundlæggende værdiskabelse samt dens behov for at være unik. Og ikke mindst en måde, hvor klubbens forretningsstrategi og fodboldstrategi spiller hinanden gode.

Forfatterne har på egne kroppe og sjæle udstået det enorme pres, der følger med at være ansvarlig for en højt profileret klubs både sportslige og økonomiske resultater, og det er primært erfaringerne fra denne kontante mesterlære, der danner grundlag for bogens påstande, konklusioner og anbefalinger.

interessante tanker

Mads Davidsen giver endnu en appetitvækker umiddelbart inden bogen udkommer:

"I mange klubber verden over er det ikke hverdag at opbygge og implementere en detaljeret fodboldstrategi samt konkurrere ud fra den. Disse klubber skifter i stedet træner eller køber nye spillere, når de møder modstand. Sagt mere jordnært: Der bruges for megen energi på at forklare den enkelte kamps udfald frem for at forstå og påvirke den spillestilsmæssige udvikling i retning af den langsigtede fodboldstrateg", siger Mads Davidsen inden han slutter:

"Det strategiske felt i fodboldverdenen er ikke beskrevet tidligere i hvert fald ikke set og erfaret indefra, så vi mener, at der er interessante udviklingstanker og områder, hvor vi forhåbentlig kan inspirere klubber, ejere, bestyrelser, trænere, osv, men også give fans og fodboldinteresserede et indblik i bag kulisserne til, hvordan man bør arbejde langsigtet med lige præcis deres favoritklub".

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?