19. december 2018
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hundested med på klimakonference

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hundested med på klimakonference
Halsnæs - 07. december 2018 kl. 10:49
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Delegerede fra omkring 200 lande til COP 24, FN's 24. internationale klimakonference, i Katowice i Polen kan hvis de lægger vejen forbi den nordiske pavillon se en skulptur fra snedkerværkstedet Egeværk i Hundested og møde indehaverne Mette Bentzen og Lasse Kristensen, der er med til konferencen i Polen som observatører.

Måske kendisser som Arnold Schwarzenegger og Sir David Attenborough tager et kig på Orbit - formgivet og håndlavet af Egeværk.

Orbit er en mere end mandshøj skulptur. En gigantisk kugle bestående af 14 elegante valnøddebuer, der er samlet i top og bund. Den er transparent, men anslår alligevel effektivt et billede af vores planet for ens indre blik; en forestilling, der understøttes af en

vinkling på 23,5 grader. Som er jordens hældning lige nu. Tanken er, at man skal sætte sig ned foran Orbit og reflektere over planet, menneske, klima, og fremtid, som det hedder fra Egeværk.

Mette Bentzen fortæller fra Katowice:

- Man føler sig faktisk både beroliget af og dybt imponeret over den seriøsitet og det intense arbejde, der præger konferencen. Konferencen er enorm, det tog os 14 minutter at gå fra indgangen til det nordiske telt. Jeg kommer aldrig til at se så mange nationaliteter samlet på et sted, og allevegne arbejdes der på højtryk. Det er også fascinerede at se for eksempel en indianerkvinde med fjer og ansigtstatoveringer gå sammen med en masse mennesker i jakkesæt og slips. Hele verden er her - og også et af vores værker, det er vi vildt stolte af!

Orbit blev første gang udstillet i den store bådhal på Hundested Bådeværft under kunsthåndværkermarkedet Beddingen.

- Lige siden vi udstillede Orbit første gang, har vi oplevet nogle meget følelsesmæssige reaktioner på

den. Folk bliver simpelthen rørte, og den sætter gang i en masse tanker om jorden under vores fødder, og hvordan fremtiden ser ud. Derfor giver det også god mening at se Orbit som centre piece i den nordiske pavillon på denne gigantiske konference, siger Lasse Kristensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk