15. maj 2021
Fra 12. april må det liberale erhverv i Halsnæs genåbne. Foto: Niels J. Larsen
Fra 12. april må det liberale erhverv i Halsnæs genåbne. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her får lukkede kommuner lov til at åbne igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her får lukkede kommuner lov til at åbne igen
Halsnæs - 09. april 2021 kl. 12:42
Af Kasper Daugbjerg Dønbo og Niels Jørgen Larsen

Det liberale erhverv i Halsnæs Kommune får fra 12. april lov at slå dørene op. Det viser en mail fra erhvervsminister Simon Kollerup(S), som Frederiksborg Amts Avis er i besiddelse af.

arrow Læs også: Kun én kommune i landet må ikke genåbne

»I går drøftede Epidemikommissionen blandt andet den foreløbige nedlukning af liberale serviceerhverv til og med 11. april i fem kommuner. Erhvervsministeriet har netop modtaget Epidemikommissionens rådgivende vurdering, som er vedlagt. På baggrund af Epidemikommissionens rådgivende vurdering kan liberale serviceerhverv genåbnes i Brøndby, Halsnæs, Fredensborg og Gladsaxe pr. 12. april«, lyder det i mailen.

Hverken Halsnæs Kommune eller Erhvervsministeriet har endnu ikke meldt noget officielt ud, men det forventes at ske senere fredag, hvor kommunen og Styrelsen for Patientsikkerhed afholder møde. Her vil det i følge Frederiksborg Amts Avis' oplysninger også blive meldt ud, at skoler og institutioner kan åbne fra 12. april.

Halsnæs Kommune har tidligere været en coronaduks, hvor kun de små ø-kommuner har haft færre smittede. Men op til påske gik udviklingen den gale vej, og Halsnæs nåede i påsken en andenplads blandt kommunerne i landet med højest incidenstal. Den udvikling udløste et påbud fra myndighederne om, at skolerne ikke kunne åbne efter påske, og at det liberale erhverv ikke kunne genåbne alligevel den 6. april, som størstedelen af Danmark ellers var blevet stillet udsigt.

Den lokale nedlukning er hele tiden blevet kaldt foreløbig, men både politikere og erhvervsdrivende har efterspurgt mere information om, hvornår der kunne åbnes op igen.

- Dejligt at fornuften sejrede og de erhvervsdrivende igen kan byde kunderne velkomne. Det var helt urimeligt at de skulle opleve den usikker om hvornår de kunne få lov til at åbne i tid hvor det er svært nok at drive virksomhed, siger folketingsmedlem for Venstre Hans Andersen, der på den baggrund overvejer at droppe de to spørgsmål, han har stillet om samme sag til besvarelse af erhvervsministeren på onsdag.

Den afgørende faktor for genåbningen har været, at kommunens smittetal de seneste dage er dalet. Det sker efter, at kommunen har sat ind - blandt andet i Maglehøj-området - med mobile testcentre, »ambassadører« som har stemt dørklokker og opfordringer om, at alle borgere bliver testet.

Torsdag var incidenstallet faldet til 163 pr. 100.000 borgere - under smertegrænsen på 200. Det var en overskridelse af den, som udløste et påbud fra myndighederne.

- Tallet skal længere ned end 150-160. Det nytter ikke vi ligger på grænselandet, hvor 10 nye smittede kan betyde rigtig meget. Vi skal ned omkring fem smittede pr. uge, sagde Steffen Jensen torsdag til Frederiksborg Amts Avis.

Samtidig med at Halsnæs kan genåbne skoler, frisører m.v. træder mandag en ny lovgivning i kraft, der giver den enkelte kommune ansvar og pligt til at styre lokale op- og nedlukninger i forhold til smittetallene.

arrow Frisører får lov at genåbne i fire nedlukkede kommuner
09. april 2021 kl. 12:59 Opdateret: kl. 13:00
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?