12. maj 2021
Et stort covid-19-udbrud har ramt Halsnæs, som lige nu har den 5. højeste smittehyppighed (incidens = 214,1) i landet kun overgået af Ishøj, Brøndby, Høje-Taastrup og Gladsaxe.
Et stort covid-19-udbrud har ramt Halsnæs, som lige nu har den 5. højeste smittehyppighed (incidens = 214,1) i landet kun overgået af Ishøj, Brøndby, Høje-Taastrup og Gladsaxe.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smittetal 10-doblet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smittetal 10-doblet
Halsnæs - 29. marts 2021 kl. 15:44
Af Kim Larsen

Den er lumsk, den virus. For ganske få uger siden var Halsnæs Kommune blandt de kommuner med absolut færrest covid-19 tilfælde ugentligt.

Nu er smitten i voldsom stigning, og Halsnæs Kommune er pludselig en af de kommuner med flest covid-19 tilfælde.

Det seneste incidenstal for Halsnæs Kommune er 214,1 - det er det 5. højeste i landet netop nu kun overgået af Ishøj, Brøndby, Høje-Taastrup og Gladsaxe.

Ifølge SSI er der den seneste uge registret 67 nye covid-19 tilfælde i Halsnæs.

Det er ca. en 10-dobling i smittetallet på bare to uger.

Frederiksværk hårdt ramt

Statens Serum Institut har for perioden 17-25. marts lavet en udkørsel, der viser den geografiske koncentration, samt alder og køn, af de 40 smittetilfælde i Halsnæs denne uge.

Der er de 15-19 årige, som med 10 covid-19 tilfælde smittede (alle unge mænd) står for den største smitteandel.

De 30-39 årige har også 10 covid-19 tilfælde, men altså fordelt på 10 årgange. Her er smittetilfældene ligeligt fordelt på mænd og kvinder.

Samlet set udgøres de 40 smittede denne uge af 12 kvinder og 28 mænd.

Frederiksværk er hårdest ramt med i alt 31 smittetilfælde i området fra Vinderød Enghave, over Frederiksværk by til Kregme.

13 af disse smittetilfælde kan relateres til Maglehøjbebyggelsen i Frederiksværk, hvor der i dag mandag åbnede et mobilt testcenter, som hele påske vil holde åbent i aktivitetshuset.

En forholdsvis stor del af de covid-19 smittede i Halsnæs (24 ud af 40) er af anden etnisk herkomst end dansk, fremgår det af oplysningerne fra Statens Seruminstitut.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?