21. april 2021
Den store stilladsoverdækning er endnu ikke kommet på plads over Hundestedhallen.
Den store stilladsoverdækning er endnu ikke kommet på plads over Hundestedhallen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hal-projekt med justeret tidsplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hal-projekt med justeret tidsplan
Halsnæs - 24. marts 2021 kl. 11:21
Af Anders Nordstrand

Der har den seneste tid været luftet bekymringer om, hvorvidt udskiftningen af Hundestedhallens tag følger tidsplanen, så idrætsforeningerne atter kan tage hallen i brug til sæsonstarten i august/september.

Men det er stadig forventningen, at ibrugtagning i august holder stik, selv om der er justeret i tidsplanen undervejs, melder Halsnæs Kommune.
Idrætshallen blev strakslukket september sidste år, da der var fare for tagets sammenstyrtning, og i efteråret blev et projekt for udskiftning sat i gang med forventet afslutning sommeren 2021, men da der tilsyneladende har været stilstand i projektet en periode opstod bekymringer om større forsinkelser.

Foreningsfolk har givet udtryk for forundring, og på det seneste økonomiudvalgsmøde rejste Venstre nogle spørgsmål om projektet.
"Byrådet besluttede i oktober, hvordan taget skal renoveres, efter det kom frem at der var sammenstyrtningsfare i tagkonstruktionen. Dengang var beskeden fra administrationen på rådhuset, at byggeprojektet på taget kunne starte op med det samme, og at det ville vare cirka seks måneder. Nu er det fem måneder siden, og der er desværre ikke sket særligt meget. Det kan konstateres, at overdækningen endnu ikke er etableret, så der er lang vej igen," fortæller Michael Thomsen, Venstre.

Han påpeger udfordringer med rådgiver og det projektmateriale, der skal bygges efter, som årsager til at projektet ikke er kommet videre.
"Det virker mærkeligt, at man først finder ud af det fem måneder efter, vi fik besked på, at projektet var klar til at blive sat i gang med det samme."
Ifølge udmeldingen fra Halsnæs Kommune er det stadig forventningen, at arbejdet afsluttes i august: "Projektet er startet op helt som planlagt med etablering af byggeplads for tagprojektet i januar måned. At der kan være en opfattelse af, at vi er efter tidsplanen kan bero på, at der i september 2020 blev forelagt en tidsplan til politisk behandling. Imidlertid besluttede byrådet at foretage nogle ændringer af projektet, som betød, at der måtte justeres i tidsplanen."

Både idrætsforeninger og Hundested Skole benytter hallen i vinterhalvåret, og brugerne er henvist til andre faciliteter i de perioder, hvor foreningslivet ikke har været coronanedlukket.

De skulle gerne være på plads i vante rammer ved sensommerens sæsonstart, men som kommunen melder ud: "Som med alle større byggeprojekter er der altid en risiko for, at der kan opstå forsinkelser."

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?