20. oktober 2019
Hjemmeplejen i Halsnæs får kritik på 10 af 14 målepunkter. Foto: Niels J. Larsen
Hjemmeplejen i Halsnæs får kritik på 10 af 14 målepunkter. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hård kritik af hjemmesygeplejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hård kritik af hjemmesygeplejen
Opdateret 17. september 2019 kl. 12:57
Halsnæs - 17. september 2019 kl. 10:41
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Halsnæs Kommune får hård krtik af Styrelsen for Patientsikkerhed efter et tilsyn med hjemmesygeplejen gennemført i april i år. Styrelsen udtaler kritik på 10 ud af 14 målepunkter. Det drejer sig bl.a. om krav til at dokumentere og beskrive patienters problemer, håndtere medicin og give faglige instrukser.

arrow Læs også: Ældrerådet ikke overrasket over kritik

Halsnæs Kommune tager kritikken meget alvorligt. Allerede på mødet i næste uge vil Udvalget for Ældre og Handicappede derfor få forelagt en handleplan, der skal rette op på forholdene, skriver man i en pressemeddelse efter at have modtaget resultatet af tilsynet fra Styrelsen for Patientsikkerhed - tidligere kendt som Embedslægen.

Handleplanen indebærer bl.a., at der senest 25. september skal gennemføres systematiske sygeplejefaglige vurderinger, og at der foreligger klare og kendte retningslinjer for faglige instrukser. Desuden skal det nye værktøj »Godt fra start« være med til at sikre en bedre struktur, når nye borgere starter i et forløb hos hjemmesygeplejen.

I følge Halsnæs Kommune er der intet som tyder på, at borgere har lidt overlast. Tilsynet ser på, om krav til procedurer og dokumentation i hjemmesygeplejen er blevet overholdt.

»I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at kommunen ikke har indikationer på, at nogen borgere har lidt overlast. En af årsagerne til den mangelfulde dokumentation har været, at der er indført et nyt IT-system. Det har givet en del udfordringer - bl.a. har det i en periode været nødvendigt at registrere i to systemer,« skriver kommunen i pressemeddelelsen.

- Vores fokus er altid på, at borgerne får den bedst mulige behandling. Det har desværre betydet, at vi ikke har haft det fornødne fokus på dokumentationsdelen, herunder de ressourcer det har krævet at indføre et nyt IT-system. Det får vi rettet op på nu, og så vil vi den nærmeste fremtid anmode Styrelsen for Patientsikkerhed om at gennemføre et nyt tilsyn for at sikre, at vi er kommet helt i mål, siger direktør i Halsnæs Kommune Niels Milo Poulsen.

arrow Retter op på hjemmesygepleje efter kritik
18. september 2019 kl. 08:29 Opdateret: kl. 15:41
arrow Hjemmesygepleje får flere påbud
18. september 2019 kl. 04:00 Opdateret: kl. 09:51

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede