23. maj 2019
Lasse Kristensen, Mette Bentzen, Nanna Backhaus og Andrew Brown i Palm Beach, Florida.           Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Lasse Kristensen, Mette Bentzen, Nanna Backhaus og Andrew Brown i Palm Beach, Florida. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glasskibene bliver større og vildere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glasskibene bliver større og vildere
Halsnæs - 19. januar 2019 kl. 20:14
Af Niels J. Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kun et års tid efter de unikke glasskibe af glas og træ blev introduceret på det amerikanske marked, er der grobund for produktudvikling og nye tanker i de to værksteder på Hundested Havn, Egeværk og Backhaus-Brown, som står bag det fælles projekt. Meldingen fra Art Palm Beach i Florida, hvor de i øjeblikket deltager på kunstudstilling, er, at nye muligheder åbner sig med lynets hast. På den korte tid, der er gået, er der etableret stærke samarbejder med en række velrenommerede gallerier, og nye events og udstillinger venter.

40 procent af alle solgte glasskibe sælges allerede nu til udlandet - heraf langt de fleste til USA:

- Vi er blevet taget vildt godt imod på et marked bestående af meget kræsne og vidende kunstsamlere. Her værdsættes det fine håndarbejde og den historiefortælling, som vores skibe har med sig, fortæller Mette Bentzen fra Egeværk.

Seattle er en særlig del af succeshistorien; byen betegnes ofte som USA's glashovedstad, og er hjemsted for de førende glaskunstnere og gallerier. Samarbejdet med Vetri Gallery, der er en af glasbyens førende gallerier, blev indledt i juli sidste år, og efterspørgslen på de nordiske skibe er stor i den nordlige glashovedstad. Vetri har solgt de største og dyreste glasskibe, der hidtil er solgt, og har også formidlet at glasskibene er repræsenteret på New Nordic Museum i Seattle.

Vetri er selv overvældede over den store efterspørgsel på glasskibe, og den løbende melding fra galleriet i Seattle til værksteder på Hundested Havn lyder: "Keep 'em coming".

Succesen får nu Egeværk og Backhaus-Brown til at satse større.

- Glasskibene er helt af sig selv blevet mere varierede i deres udtryk med tiden. Vi laver selvsagt ikke to, der er ens, og hvert skib giver os naturligt lyst til at skubbe til æstetik og teknik. Vi skubber til størrelsen, og vi forarbejder både glas og træ gennem mere og mere udfordrende teknikker, siger Andrew Brown og forklarer, at de det seneste stykke tid følt sig begrænset af deres udstyr.

- Derfor har vi købt to nye ovne, der giver os mulighed for at lave langt større glasskibe. Først skal vi have en masse nye teknikker på plads, men vi ser frem til at eksperimentere. Vi er sikre på, at disse skibe kommer til at indgå i helt nye sammenhænge. Kirker, aulaer, store rammer - det bliver spændende at se, hvor de kommer til at føre os hen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede