13. juni 2021
Glasskibet Alfader har netop sikret Egeværk og Backhaus-Brown en kunstpris på Glass47 - verdens største konkurrence og udstilling med international glaskunst - som bliver afholdt af Habatat Galleries i Detroit.

Privatfoto
Glasskibet Alfader har netop sikret Egeværk og Backhaus-Brown en kunstpris på Glass47 - verdens største konkurrence og udstilling med international glaskunst - som bliver afholdt af Habatat Galleries i Detroit. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glasskibe vinder kunstpris i USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glasskibe vinder kunstpris i USA
Halsnæs - 09. maj 2019 kl. 12:34
Af Kasper Daugbjerg Dønbo

Backhaus-Brown og Egeværk har vundet en kunstpris i USA for deres fælles projekt Glasskibe. Det skete på verdens største konkurrence og udstilling med international glaskunst »The 47th Annual International Invitational Awards Exhibition« også kendt som Glass47, som hvert år afholdes af Habatat Galleries i Detroit.

90 håndplukkede glaskunstnere var inviteret til at deltage og i mylderet af kunstsamlere, museumsfolk, gallerister og andre fagfolk befandt Nanna Backhaus Brown og Andrew Brown fra Backhaus-Brown og Mette Bentzen og Lasse Kristensen fra Egeværk sig i selskab med tre af deres Glasskibe.

Efter et flere dage langt program med viewings, lectures, silent auctions, besøg i enorme private glassamlinger, middage og drinks blev spændingen endelig udløst for de fire danske kunstnere, som kunne juble over, at Glasskibet »Alfader« løb med Collectors' Choice Award.

Glaskunstner Andrew Brown er ovenud lykkelig for den fine pris.

- Det er en stor og vigtig anerkendelse! Vi har befundet os midt i en slags Blå Bog for international glaskunst de sidste fire dage, og at modtage en pris i dette fornemme selskab, er en stor ære. Vi kan ikke være mere stolte«, siger Andrew Brown.

Collectors' Choice Award uddeles af Art Alliance for Contemporary Glass, og giver blandt andet adgang til en kunstudstilling på Fort Wayne Museum of Art i Indiana. Fort Wayne Museum of Art er en af partnerne til Glass47, og har andre år oplevet stor interesse for udstilling af vinderne fra verdens største glaskunstkonkurrence. Museets direktør Charles A. Shepard III udbad sig efterfølgende flere Glasskibe på udstillingen, så Alfader får selskab af to andre Glasskibe.

Udstillingen på Fort Wayne Museum of Art i Indiana løber til den 5. juli i år, og Glasskibene repræsenteres af Habatat Galleries i Detroit, Michigan, og West Palm Beach, Florida.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM