23. januar 2019
Bøgebjerggård ophører som adresse for specialskoletilbud til sommer.  Foto: Niels J. Larsen
Bøgebjerggård ophører som adresse for specialskoletilbud til sommer. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fremtid ukendt for 26 ansatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremtid ukendt for 26 ansatte
Halsnæs - 08. december 2018 kl. 09:32
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis de for tiden 26 medarbejdere på Halsnæs Kommunes specialskoletilbud Bøgebjerggård kommer til at gå med rumlen i maven i julen, skyldes det nødvendigvis ikke den gode mad. De venter nemlig på i løbet af januar at få besked om deres skæbne fra sommeren 2019.

Her lukker Bøgebjerggård, som Frederiksborg Amts Avis skrev i sidste uge. I stedet flyttes eleverne til det ny skole- og dagbehandlingstilbud, der åbner på den tidligere Storebjergskole i Hundested. Men det er ikke afgjort hvem og hvor mange af medarbejderne, der flytter med.

Udover tilbuddet på Bøgebjerggård - kendt som Heldagsskolen, der senest har været en afdeling under Hundested Skole - flyttes dagbehandlingstilbuddet Kvisten fra Arresø Skoles Ølstedafdeling sammen med et tilsvarende tilbud på Hundested Skole til de ny faciliteter i den tidligere Lilleskole ved Storebjergskolen.

- Medarbejdere på Kvisten vil automatisk flytte med til Hundested, mens det bliver en vurdering om de enkelte medarbejdere på Bøgebjerggård. De får besked i januar. Det ny tilbud er et behandlingstilbud, ikke et skoletilbud, så det adskiller sig meget, siger formand for Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud Helge Friis (S) efter at udvalget havde sagen til behandling på mødet i denne uge.

I første omgang var denne del et lukket punkt på dagsordenen, da medarbejderne på Bøgebjerggård først skulle orienteres.

I sagsfremstillingen hedder det, at det nuværende personale i de tre eksisterende tilbud i starten af januar 2019 får en afklaring på om de kan indgå i det nye tilbud. Der er i alt ansat otte pædagoger og to lærere i de to dagbehandlingstilbud, hvoraf flere af stillingerne er deltidsstillinger. På Bøgebjerggård er der som nævnt ansat 26 medarbejdere, primært i form af lærere, pædagoger og medhjælpere.

Oprettelsen af det ny skole- og dagbehandlingstilbud i bygningerne ved Storebjergskolen er en del af budgetforliget. Man samler alle kommunens dagbehandlingstilbud for børn i folkeskolealderen, samtidig med at der etableres et pædagogisk tilbud til socialt udsatte børn og unge med åbningstid kl.14-21.

Der er store forventninger til det ny samlede tilbud i Hundested.

- Ja vi kan behandle her nogle børn og unge, som vi i dag må sende udenfor kommunen. Vi får bedre tjek på tilbudene og håber at nogle børn hurtigere kan sluses tilbage i skolen. Jeg tror at det med den rigtige personalesammensætning er muligt at flytte nogle af børnene i en god retning, siger Helge Friis.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis lørdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk