20. oktober 2021
Arbejdet med at bringe Nordpolen til Nordmolen i form af et Arktisk Center kan for alvor blive sat i gang torsdag aften. I mellemtiden ser borgmester Steffen Jensen gerne, at her er andet en som nu parkeringsplads.                                                                                                                                                                                                                                                                                         Foto: Niels J. Larsen
Arbejdet med at bringe Nordpolen til Nordmolen i form af et Arktisk Center kan for alvor blive sat i gang torsdag aften. I mellemtiden ser borgmester Steffen Jensen gerne, at her er andet en som nu parkeringsplads. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra Nordmolen til Nordpolen: Nu kan politikerne tage første skridt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra Nordmolen til Nordpolen: Nu kan politikerne tage første skridt

UDVIKLING: Byrådspolitikerne skal torsdag aften tage stilling til, om det egentlige forarbejde til Arktisk Center skal sættes i gang.

Halsnæs - 16. september 2021 kl. 14:55
Af Kasper Daugbjerg Dønbo

Siden polarforskeren Knud Rasmussens tid har der været knyttet bånd mellem Hundested og Grønland. Til daglig fylder forbindelsen ikke meget - udover et grønlandsk kor og en flagdag - men det skal den i fremtiden, og de kommende måneder skal bruges på at tage de første skridt på vej mod Arktis. Torsdag aften byrådet således Arctic på dagsordenen, og så ruller snebolden, der skal ende med et Arktisk Center på Nordmolen i Hundested Havn.

- Det er vigtigt for mig, at vi ikke skal begynde med at diskutere, hvad der skal ligge på Nordmolen. Stedet er købt for, at borgere, politikere og fonde kan udvikle et Arktisk Center, og der bliver ingen skueproces, hvor andre muligheder er i spil. Vi skal finde ud af, hvordan vi udvikler et fantastisk center, hvad indholdet skal være, hvordan det skal se ud og hvordan det spiller bedst muligt sammen med Hundested, siger Steffen Jensen(S), borgmester i Halsnæs Kommune.

Kommunen tilbagekøbte sidste år den del af Nordmolen, som man i sin tid solgte til Hundested Havn. Borgmesteren er klar over, at offentligheden ikke har hørt meget til projektet siden da, men slår fast, at der har været gang i arbejdet. Også på anlægssiden, hvor flere bygninger på Nordmolen er revet ned, og en stor parkeringsplads er etableret. Den ser borgmesteren gerne benyttet til andre ting også.

- Jeg håber, at havnen vil udvide aktiviteterne dernede, mens vi arbejder videre med projektet. Der kan i mine øjne sagtens være food market, koncerter eller andet, mens vi viser området frem for fonde, siger Steffen Jensen.

Noget at vise frem

Konkret skal politikerne beslutte, om medarbejdere fra Halsnæs Kommune og Industrimuseet Frederiks Værk i samarbejde med et rådgivningsfirma og andre eksperter skal lave analyser inden for fire spor: attraktionsudvikling, lokal og kulturel stedsudvikling, emneejerskab og hovedfortælling samt forretningsplan og fondsstrategi.

Det arbejde skal munde ud i såkaldte »potentialevurderinger« og »prospektmateriale«.

Steffen Jensen erkender, at det kan lyde kedeligt, men slår fast, at det er nødvendigt.

- Det handler om at have noget, som vi kan tage med ud til samarbejdspartnere og fonde for at vise, hvad vi vil realisere. Det er svært at lykkedes med tingene, hvis ikke vi kan appellere på en ordentlig måde til dem, som skal medfinansiere projektet, siger Steffen Jensen og fortsætter:

- Men når vi skal formidle projektet til borgere, så vil det ikke blive ved hjælp af fagsprog og -termer.

Den første borgerinddragelse finder sted den 21. september til Visionsmøde om helhedsplanen for Hundested - Råt og Autentisk Hundested.

Der vil blive indrettet et projektkontor, som dækker såvel Råt- og Autentisk Hundested som ARCTIC fra slutningen af september, hvorfra der kan ske inddragelse af borgere. Der arbejdes ydermere på en række events omkring arktiske temaer i form af debat og fx filmaftner i den periode, hvor udviklingsarbejdeter i gang.

Professionel hjælp

Visionen er at skabe en arktisk attraktion, der både skuer tilbage i tiden og tager historisk udgangspunkt i Knud Rasmussens tilknytning til Hundested, men også favner de mange nutidige og fremtidige spørgsmål og dagsordener, som gør Arktis aktuel. Et sådan oplevelses-, formidlings- og samlingscenter skal være et levende hus for både borgere og besøgende i Hundested, og den opgave løfter Halsnæs Kommune ikke alene. Group NAO er hyret ind som rådgivere.

- Det er nødvendigt med professionel hjælp til den her opgave. Det er vigtigt, at vi har nogen til at styre processen, samarbejde med fonde, udvikle professionelt materiale og holde tråd i en massiv borgerinddragelse, siger Steffen Jensen og fortsætter:

- Group NAO har udviklet større projekter og set centre i hele verden og ved virkelig, hvad de laver. Vi skal ikke kun lave et museum, men et sted som kan udvikle sig med tiden, og de er kommet med input til, hvordan vi kan skabe det. Jeg tabte selv kæben, da de fremlagde deres tanker for styregruppen, siger Steffen Jensen.

Der er budgetteret med fire millioner kroner til rådgivning og intern ledelse.

Arbejdet skal efter planen løbe frem til april 2022, hvorefter potentialevurdering, prospektmateriale og fondsstrategi vil være udarbejdet

Hør borgerne

Sagen har allerede været behandlet i Økonomiudvalget, hvor Venstre, SF og Socialdemokratiet stemte for at igangsætte arbejdet. Enhedslistens Thue Lundgaard stemte som den eneste i mod, og det kommer han også til at gøre i byrådet, afslører han.

- Vi er vældig glade for, at området blev købt tilbage, men automatreaktionen med, at der skal være et Arktisk Center, som ingen konkret ved, hvad er eller skal indeholde, står vi ikke på mål for, siger Thue Lundgaard(EL) og fortsætter:

- Vi er ikke nødvendigvis uenige i at gå videre ned arktiske spor, men vi mener, at man bør prøve noget nyt og høre, hvad borgerne mener, at området skal bruges til.

Han stemte tidligere på året imod en sag om den nye udviklingsplan for Hundested og Arktisk Center og fik at vide, at han dermed brød budgetforliget. Dengang endte han derfor med at ændre sin stemme, men det kommer ikke til at ske her.

- Det her strækker sig helt frem til 2025 udover det nuværende budgetforlig. Det drejer sig om det budget, som vi sidder og forhandler om i øjeblikket, siger Thue Lundgaard.

Rejser du til udlandet i år?