10. december 2019
En skovflåt som denne kan bære på den farlige TBE-virus, der er en infektion i rygmarv og hjerne. Tidligere forekom den kun på Bornholm her i landet, men sidste år sås tilfælde på Fyn og i Jylland og nu igen i Nordsjælland. Foto: Thomas Olsen
En skovflåt som denne kan bære på den farlige TBE-virus, der er en infektion i rygmarv og hjerne. Tidligere forekom den kun på Bornholm her i landet, men sidste år sås tilfælde på Fyn og i Jylland og nu igen i Nordsjælland. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farlig virus spreder sig: Overlæge anbefaler vaccination

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farlig virus spreder sig: Overlæge anbefaler vaccination
Halsnæs - 20. juli 2019 kl. 04:00
Af Joachim Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidste år blev to personer på Fyn og i Jylland smittet med den sjældne og farlige TBE-virus, centraleuropæisk hjernebetændelse, og nu er en 59-årig mand smittet i Vinderød i Nordsjælland.

arrow Læs også: Endnu en smittet med farlig TBE i Nordsjælland

Det bekymrer overlæge på virusafdelingen i Statens Serum Institut Anders Fomsgaard. Der er ingen behandling for virussen, og han vil derfor helt bestemt anbefale en forebyggende vaccination til folk, der ofte bevæger sig steder, hvor chancen for flåtbid er stor.

- Hvis man færdes i skov og krat uden for stier. Det kan være kondiløbere og folk der samler svampe eller bær, så vil jeg anbefale at blive vaccineret, siger han.

Det vil Jeanne Grenaa Andersen, der er hustru til den smittede 59-årige Erling Jacobsen nu blive, og hun opfordrer andre til også at overveje det.

- Jeg har i hvert fald sagt til vores naboer, der har børn, der leger i skoven, at de skal blive vaccineret. Især hvis man er meget ude i natur og skov, siger hun.

Tanken om, at en enkelt lille flåt, der befinder sig i deres egen have, kan gøre så stor skade, er svær at slippe.

- Jeg tænker også, om vi er lidt for hysteriske nu, men man kan jo ikke rigtig være andet. Flåterne bider ikke bare skovmennesker, der leger Søren Ryge i skovbunden. De er i højt og fugtigt græs, siger Jeanne Grenaa Andersen.

Anders Fomsgaard forklarer, at det tyder på, virussen spreder sig i disse år. Det kan ske som følge af det varme vejr.

Når foråret har høje temperaturer opfører flåterne sig på en måde, der øger sandsynligheden, for at virussen spredes.

- Vi har været spændt på, hvordan det ville se ud i år. Det har væren en nogenlunde almindelig sommer, men det var dog varmt i foråret, og i Europa har det været rigtig varmt. Virussen spreder sig i varmt vejr, siger han.

Det bedste råd til at undgå flåtbid er stadig at dække sig til, særligt på ben og fødder, hvis man er, hvor flåterne er. Bliver man bidt kan TBE-virus overføres på meget kort tid, men det er alligevel vigtigt at fjerne flåten hurtigt og holde øjet med biddet af hensyn til risikoen for borrelia, der er langt hyppigere.

Spray mod myg eller lignende kan have en afskrækkende effekt på flåterne.

Anders Fomsgaard fortæller, at også hunde kan få virussen og blive syge.

arrow 59-årig mand er smittet med yderst sjælden og farlig flåtvirus
20. juli 2019 kl. 04:00 Opdateret: kl. 16:59
arrow Erling fik farlig, sjælden sygdom af flåtbid
20. juli 2019 kl. 04:00 Opdateret: kl. 17:04
grafik køb billede