22. juni 2021
Øjeblikket hvor den ny V3 kører ud af porten på  stålvalseværket - 76 år efter.                                                                                               Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Øjeblikket hvor den ny V3 kører ud af porten på stålvalseværket - 76 år efter. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fabelagtigt gensyn med V3

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Fabelagtigt gensyn med V3
Halsnæs - 05. maj 2021 kl. 18:04
Af Niels Jørgen Larsen

- Det er bare helt fantastisk. At gense den er fabelagtigt. Den ligner fuldstændig og ser samtidig ny ud. Det fortjener de stor ros for.

Som 12-årig dreng så Jørgen Tved den 5. maj 1945 »kampvognen« eller panserbilen V3 køre i Frederiksværks gader bemandet af frihedskæmpere efter den tyske kapitulation aftenen før. I går, 76 år efter, genoplevede han sceneriet, da kopien af V3 om morgenen kørte ud fra stålvalseværket.

Jørgen Tved har om nogen sat sig ind i historien om V3 og blandt andet beskrevet den i et særnummer af Prøven, medlemsbladet for Frederiksværkegnens Historiske Forening. Han havde den glæde, at den originale V3 nogle år var tilbage i Frederiksværk til låns, efter at den blev reddet i forbindelse med, at Frihedsmuseet i København brændte.

Han har foreslået, at stationspladsen i Frederiksværk blev omdøbt til V3's Plads, da det var her på jernbanens værksted, at den blev bygget i dybeste hemmelighed i krigens sidste måneder. Og han har sammen med andre det store ønske, at den originale V3 kommer permanent tilbage til Frederiksværk, da den ikke indgår i det ny Frihedsmuseum. Man ønsker at udstille originalen sammen med den kørende kopi, som samtidig er tænkt anvendt i forbindelse med en række events.

- Jeg håber, det lykkedes, de kan stå begge to samme sted, som den orginale var udstillet, siger Jørgen Tved med henvisning til Bomuldstørreriet på Syrevej.

Klar om natten

Det var en glad initiativtager til projektet, Per Hauchrog Larsen, der iklædt frihedskæmperuniform onsdag morgen satte sig ved rattet i V3-kopien. Sammen med en gruppe frivillige har han og fru Louise arbejdet med projektet i over halvandet år efter, at det lykkedes at erhverve en gammel Ford AA mage til den, som den originale V3 blev opbygget fra.

Mange frivillige arbejdstimer og velvilje fra en række lokale sponsorer har gjort det muligt at gennemføre projektet. V3-kopien skulle have været på gaden for et år siden til 75-året for befrielsen.

- Vi kunne godt have været klar, men det forhindrede Corona og forsamlingsforbuddet, siger Per Hauchrog Larsen.

Dengang i 1945 blev V3 flyttet fra jernbaneværkstedet til stålvalseværket for at blive gjort færdig om aftenen den 4. maj, og det var næsten det samme nu, da kopien først blev flyttet til stålvalseværket tirsdag aften.

- Ja, og malingen er knap nok tør, svarer Per Hauchrog Larsen med et grin på spørgsmålet, om de også denne gang havde knoklet hele natten for at få bilen klar!

Ridder

Jørgen Tved var med ved siden af Per Larsen på turen rundt i Frederiksværk og omegn i løbet af onsdagen og kunne glæde sig over, at der var varme i førerkabinen, mens »agterskytten« i kanontårnet, udstyret med et tysk maskingevær, måtte erkende, at han frøs noget, da optoget ved 12-tiden havde pitstop ved købmanden på Ellevej.

Her fik Jørgen Tved lejlighed til at komme med flere rosende ord til projektet:

- Jeg må tage hatten af for de mange, som har været med om det. Jeg må erkende, at da jeg første gang hørte om det for to-tre år siden, troede jeg aldrig, det ville lykkes, men da jeg så de forskellige håndværkere, der var samlet til møde, begyndte jeg at fornemme, at det kunne lade sig gøre. Men Per bør gøres til ridder af Dannebrog, det fortjener han, siger Jørgen Tved og ærgrede sig i øvrigt over, at ingen byrådsmedlemmer var mødt frem for at deltage i begivenheden udover Thue Lundgaard (EL), dér har været med på sidelinjen til projeket hele vejen.

Ildkamp

Onsdag eftermiddag tog den ny V3 også en tur til Asserbo forbi mindestenen for »Flammen« og forbi sommerhuset på den nuværende Hedehusvej, hvor V3 blev kampvogn om aftenen den 5. maj, da den var del i ildkampen, hvor Lorentzen-banden blev taget til fange på nær de tre af Hipo-folkene der døde under skyderiet.

Dramaet i Asserbo skulle være genopført i forbindelse med TimeWinder i pinsen på Grønnessegaard, men det må som de øvrige aktiviteter udskydes til næste år.

Sammen med den ny V3 kunne man se Per og Louise Larsens amerikanske jeep fra Anden Verdenskrig og et par Ford AA-modeller i optoget forskellige steder i og omkring Frederiksværk i går. Fra starten på stålvalseværket eller Dansteel som det hedder nu via den gamle port ud mod Strandvejen deltog også den gamle brandsprøjte fra brandværnsmuseet med byrådsmedlem Thue Lundgaard ved rattet.

Har hygget sig

- Det er nogle glade gamle nørder, og det har virkelig hygget sig med det, siger han om folkene bag skabelsen af V3-kopien.

Da V3 er kendt vidt og bredt som vartegn for det gamle frihedsmuseum, kan det sagtens tænkes, at der i fremtiden vil være bud efter V3-kopien til events mange andre steder end i Halsnæs.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?